Omtalte bøger

 

Bjarne Willingshøj

Uge 37 - 2017

Den evige ild af Ken Follett

"Den evige ild" er den seneste historiske storroman af bestsellerforfatteren Ken Follett, der blandt andet har skrevet Jordens Søjler.
Historien starter omkring 1500-tallet i England, da dronning Elizabeth 1. bliver regent. Intrigerne lader ikke vente på sig og den skotske dronning Maria Stuart konspirerer med den katolske kirke om at få Elizabeth afsat. I al hast får den engelske dronning skabt en efterretningstjeneste, en forfader til nutidens MI6. Den unge Ned Willard, hvis by er præget af de religiøse stridigheder, vælger en skæbnesvanger dag at slutte sig til efterretningstjenesten.
"Den evige ild" er en fængende roman om hemmelige agenter, magtkampen mellem kirke og stat i den elizabethænske æra.


Gå glip - om begrænsningens kunst i en grænseløs tid af Svend Brinkmann

"Gå glip" handler om begrænsningens kunst og værdien af at gå glip af noget. Denne livskunst er vigtig både for os som samfund og som mennesker. Det er i sig selv værdifuldt at lære "at nøjes" frem for at ville det hele. Der er grund til at gøre noget, hævder Svend Brinkmann i "Gå glip", og det at gå glip af noget bør ifølge ham ses som en aktiv handlen og ikke som noget passivt, der bare sker. For det kræver en indsats at gå glip af noget. Det er ikke desto mindre en eksisteniel, etisk og psykologisk nødvendighed.

Sandheden om sukker - Alt, du skal vide om sukker for at opnå solid sundhed af Anette Sams

Sandheden om sukker stiller skarpt på dit blodsukker og dine mange veje til at stabilisere det, så du får et af de bedste medicinskabe til behandling af overvægt, træthed, allergier, type 2-diabetes, humørsvingninger og autoimmune sygdomme. Din sundhed handler ikke om, hvor meget sukker du spiser. Den handler om, hvor meget sukker du har i blodet!

Da blev jeg Døden af Steffen Jacobsen

"Da blev jeg Døden" er en hæsblæsende historisk spændingsroman om kapløbet om at skabe verdens første atombombe.
I New Mexicos ørkenlandskab kæmper en række af verdens førende atomforskere med at konstruere et våben, der kan vinde 2. verdenskrig for De Allierede. Blandt disse kloge hoveder er den berømte fysiker Niels Bohr og den unge danske ingeniør, David Adler.
For David Adler bliver kapløbet om at udvikle atombomben et personligt drama om magt, hemmeligheder og kærlighed. Ligesom Niels Bohr må Adler træffe et valg i et moralsk dilemma med uoverskuelige konsekvenser.
"Da blev jeg Døden" er skrevet af Steffen Jacobsen, der fik sit store gennembrud i 2013 med spændingsromanen "Trofæ".

Uge 36 - 2017

Heksen af Camilla Läckberg

Da fireårige Linnea forsvinder ved en gård lige uden for Fjällbacka vækker det tragiske minder til live. Tredive år tidligere forsvandt en lille pige fra præcis samme sted, nu gentager historien sig. Lillebyens beboere engagerer sig i eftersøgningen, men da Linnea bliver fundet, myrdet, breder angsten sig i gader og stræder. Kan flere piger være i fare? Og er der en sammenhæng mellem de to tilfælde?
Det bliver en efterforskning, der river op i gamle sår, og mens tiden går, viser indbyggernes stigende uro sig at få fatale følger. Heksen er en elegant, kompliceret og nervepirrende kriminalroman. Om kvinders rolle, nye generationer og angsten for det, vi ikke kender eller forstår.
Heksen er den 10. bind i serien om Fjällbacka. Camilla Läckberg har haft en enorm succes med sine kriminalromaner om forfatteren Erica og politimanden Patrik. Bøgerne udkommer i mere end 60 lande, er solgt i over 20 millioner ex, filmatiseret og indspillet som tv-serie. Camilla Läckberg er Sveriges bedst sælgende forfatter og en af Europas allermest læste forfattere.

Sådan en dag glemmer man aldrig af Finn Wiedemann

Sådan en dag glemmer man aldrig handler om de formative ungdomsår, hvor barndommens uskyld slippes og voksenlivets første stier trædes. Bogen rummer en række humoristiske prosafortællinger fra årene 1980-1986 og kan læses som et personligt portræt af en tid, hvor ungdomsarbejdsløshed, risikoen for atomkrig og sortklædte digtere udgjorde en del af den luft, man som ung dagligt skulle indånde. Hvert år indledes med et kort uddrag fra statsministerens nytårstale, som sætter de personlige historier ind i en større sammenhæng.
Sådan en dag glemmer man aldrig kan ses som en selvstændig fortsættelse af bøgerne I grunden har vi det jo godt (2013), der foregår i 70’erne og Vi er her kun til låns i al slags vejr (2014), der foregår i 50’erne og 60’erne.
Gennem de tre romaner skildres en personlig og kulturel rejse, idet det samtidigt er en fortælling om et Danmark under forandring, fra efterkrigstidens traditionsbundne hverdag, til 60’ernes optimisme og opbrud og til 70’ernes og 80’ernes velfærdssamfund præget af identitetssøgning og krisestemning. Grundlæggende stiller bøgerne spørgsmålene om, hvordan den lille personlige historie hænger sammen med den store historie.

Uge 35 - 2017

Manden der søgte sin skygge (Millennium 5 bind) af David Lagercrantz

“Først må man finde sandheden. Så tage hævn.” Lisbeth Salander
Lisbeth Salander afsoner en kortere straf i kvindefængslet Flodberga. Hun gør alt for at holde sig fri af konflikterne mellem fangerne, men da en ung kvinde fra Bangladesh bliver mishandlet i sin celle, griber Lisbeth ind. Det betyder konflikt med Benito, en brutal livstidsfange med gode kontakter både inden for og uden for murene.  
Lisbeth får besøg i fængslet af Holger Palmgren, der har fået fat i dokumenter, som kaster nyt lys over hendes barndom. Hun beder Mikael Blomkvist om hjælp til nogle undersøgelser, og sporene leder dem til Leo Mannheimer, partner i Alfred Ögrens Kapitalfond.  
Hvordan hænger en velbeslået finansmands baggrund sammen med Lisbeths? Og hvordan skal Lisbeth håndtere den stadig alvorligere trussel fra Benito og hendes bande?
MANDEN DER SØGTE SIN SKYGGE, femte bog i Millennium-serien, er en historie om statslige overgreb, æresrelaterede konflikter og de skygger fra barndommen, der stadig plager Lisbeth Salander.

Uge 34 - 2017

Men jeg er her jo af Jørgen Leth

I anledningen af sin 80-års fødselsdag den 14. juni 2017 har Jørgen Leth udgivet bogen "Men jeg er her jo", der er en lille meditations- og erindringsbog skrevet i Rom og Haiti. I Rom beskriver Jørgen Leth et liv i irritation og manglende inspiration og hans desperation over livets vrimmel og påtrængende fantasier. I Haiti er han alene og meget optaget af at studere et par skildpadders seksualliv. Imens vælder minderne frem, og mens skildpadderne parrer sig, og bølgernes knuses mod stranden, hvirvler Jørgen Leth sit liv op - kvinderne, rejserne, forholdet til skriften, tiden og døden.
"Men jeg er her jo" er skribent og filminstruktør Jørgen Leths observationer og overvejelser over sit liv og sin karriere.

Hjernestærk af Anders Hansen

Det vigtigste, du kan gøre for din hjerne, er at bevæge dig.
Vil du øge din stresstærskel, forbedre din hukommelse og styrke din kreativitet og intelligens? Så sørg for at bevæge dig!
Ny hjerneforskning viser, at motion og træning har helt ufattelig stor indflydelse på vores hjerne. Faktisk er hjernen det af vores organer, som påvirkes allermest af, at vi bevæger os. Og det gælder alle, uanset alder.
I Hjernestærk kortlægger overlæge Anders Hansen, hvorledes din hjerne påvirkes af motion, og hvordan du selv kan bruge den viden aktivt til at få det bedre. Han giver også konkrete råd til, hvordan og hvor meget du skal bevæge dig for at opnå de omfattende mentale gevinster.

Uge 32 - 2017

Forladt - fortællinger fra 20 ubeboede danske øer af Christina Vorre

Der findes mere end 300 øer i Danmark, der er uden helårsbeboelse. På de fleste af øerne har der aldrig boet en sjæl, men tallet gemmer også på de øer, der engang har dannet ramme om små isolerede samfund og skæbner. Bogen "Forladt" tager dig med på en opdagelsesrejse til 20 udvalgte danske øer, som engang har været beboede, men nu er forladte. Nogle af øerne har fået nye liv, f.eks. som ferieperler og isolerede naturreservater, mens andre blot ligger øde hen. Via nedslagspunkter i både fortid og nutid bringer Christina Vorre dig tæt på de skæbner og hændelser, der har været med til at forme øernes historie - også lang tid efter de er blevet forladte.
De 20 øer i "Forladt" ligger fordelt i hele landet, i farvandene omkring Jylland, Fyn, Sjælland og Lolland-Falster, de fleste af dem bare en kort bådtur væk - som f.eks. Slotø, Kyholm og Enehøje

Det dybe vand af Paula Hawkins

I de sidste dage før sin død, ringede Nel Abbott konstant til sin søster. Men Jules tog ikke telefonen. Hun ignorerede sin storesøsters råb om hjælp.Nu er Nel død. De siger, at hun sprang i vandet. Og Jules er blevet hevet tilbage til den lille flække, Beckford, hvor hun havde svoret aldrig at sætte sine ben igen. Men der er ingen andre til at tage sig af Nels efterladte teenagedatter.Jules er bange. For sine egne minder, for huset, hvor hun og Nel voksede op, og for alle ansigterne fra fortiden, som hun møder i byen. Men mest af alt er hun bange for vandet og for det sted, de kalder Druknedybet. Tidligere på sommeren døde en skolepige samme sted. Og Jules ved, at Nel aldrig ville være sprunget selv.Forfatteren til den globale bestseller KVINDEN I TOGET er tilbage med en fænomenal psykologisk thriller om to søstre og en lille by fuld af de mørkeste hemmeligheder.

Tragedie plus tid gange ni af Kenneth Jensen

TRAGEDIE PLUS TID GANGE NI er en arbejdspladsroman, en selvbiografi, en rapport om et sammenbrud med samt en psykotisk stalker-historie. Hovedpersonen Kenny starter som dreng med at lære at passe køkkenhave og præmiekanin, og derfra går det ellers i 90’ernes og 00’ernes hårde arbejdsliv, på akkord ved pakkebordet på et kreaturslagteri, som medicinblander og opsynsmand på et dambrug, som arbejdsmand på en spærfabrik, som Risi frutti-sælger – og indimellem og imens lysten til at skrive. Og pludselig begynder båndmaskinen og ideerne at køre for hurtigt – og så kommer førtidspensionen og livet som hashryger med længslen efter litteratur og kvinder.

Uge 31 - 2017

Jordens arvinger af Ildefonso Falcones

Nu vender Ildefonso Falcones tilbage med "Jordens Arvinger", en storslået historisk roman, der udspiller sig i det spraglede og højdramatiske Barcelona.
Året er 1387 og Santa Maria de la Mar-kirkens klokker ringer i takt med at der råbes 'Kongen er død' i gaderne. En ny konge venter i kulissen, der vil få stor betydning for Barcelonas fremtid.
"Jordens Arvinger" følger Arnau Estanyol, en af byens fine herrer, der har anskaffet den faderløse dreng Hugo, et godt arbejde på et skibsværft. Opbrydningstiden der er på vej vil få store konsekvenser for dem begge to.

Den underjordiske jernbane af Colson Whitehead

Den sekstenårige slave Cora er vokset op på en bomuldsplantage i Georgia under umenneskelige forhold og et dobbeltpres som udstødt blandt sine egne. Hun har dog stadig et håb om, at kunne flygte fra plantagen ligesom hendes mor, Mabel, gjorde for flere år siden. I "Den underjordiske jernbane" begiver Cora og hendes ven, markslaven Cæcar, sig ud på den dødsensfarlige flugt, nært efterfulgt af den fanatiske slavejæger, Ridgeway. Ridgeway, der stadig ærger sig over ikke at have fanget Mabel, sætter nu alt ind på at fange hendes datter og smadre det netværk af mennesker, som hjælper de bortløbne. På sin rejse nordpå skal Cora ikke kun overliste Ridgeway og hans blodhunde, men også undgå alle de andre slavejægere, stikkere og lynchgrupper, der huserer på ruten.
Den anmelderroste og prisvindende historiske roman "Den underjordiske jernbane" er en ekstremt spændende roman om en ung kvindes næsten dyrisk vilje til at overleve, samtidig med at være en banebrydende litterær præstation i sin beskrivelse af den mest brutale periode i amerikansk historie.

Uge 29 - 2017

Martina af Lilian Hoffmann

Martina var en almindelig teenager i en hyggelig provinsby. Men efter få måneder i Svendborgs narkotika-miljø døde hun af en overdosis heroin, som vennen gav hende i halspulsåren. Sagen var omtalt i alle landets aviser. Men hvad var baggrunden? Hvordan kan sådan noget ske?
Lilian Hoffmann, Martinas mor, fortæller om Martinas harmoniske barndom og ungdom. Da hun bliver 15 år, får hun smag for at gå i byen og forelsker sig i en fyr, der holder til i Svendborgs narko-miljø.
Inden længe er Martinas forældre klar over, at hun er ude på et skråplan. Hun ryger hash, pjækker fra skole og er pludselig ligeglad med alle sine gamle interesser.
Trods forældrenes ihærdige indsats lykkes det ikke at redde Martina. Den 14. maj 1991 dør hun i en snusket lejlighed.

Jeg finder dig altid af Elsebeth Egholm

Han ved, hvor hun er. Hun er på flugt. Og det er ikke første gang ...
Rina kan ikke genkende ansigter. Hun er læge, men om natten lever hun et dobbeltliv: For at kompensere for sit handicap og selvbehandle en svær barndom klatrer hun på høje bygninger og laver anonym street art under navnet Private Eye.
Men en nat går det galt. En ung mand styrter i døden tæt på Prismet i Aarhus, hvor hun netop har klatret. Og da hun kommer hjem, bliver hun overfaldet af en mand med en kniv. Ting begynder at ske, og hun ved, at nogen er efter hende.
Da efterforskeren Helge Stanek konfronterer hende, har hun sine egne grunde til at lyve, og han har sine egne grunde til at acceptere løgnen. Han forsøger at beskytte hende, men da Rina bliver mistænkt for drab, må hun flygte fra både politiet og sin ansigtsløse forfølger. Og det er ikke første gang, hun er på flugt.
I Jeg finder dig altid introducerer Elsebeth Egholm en ny og anderledes hovedperson, Rina.

Uge 27 - 2017

Altid allerede elsket - En musiker finder fred i eget hus  af Peter Bastian

"Efter at Mesterlære udkom i 2011, er der sket mange afgørende ting i mit liv. Jeg kan se, hvordan forestillingen om det gode, det højere og den bedste udgave af mig selv har været en drivkraft, men også hvordan den forestilling har skabt fjendskab i mit eget liv.Bogen handler om, hvordan jeg er kommet til forsoning med mig selv – fred i eget hus. Og om efter et langt liv at have fundet et nyt syn på kærlighed."Peter Bastian, den 20. marts 2017Sådan skrev musikeren Peter Bastian, en uge før han døde efter flere års sygdom, 73 år gammel.Ordene faldt som en indledning til denne bog, der gengiver Bastians begejstring og forundring over at være nået frem til en tro på at være altid allerede elsket. Et tankevækkende indblik i et menneskes inderlige længsel efter kærlighed.Bogen blev til ved en samtale på Arresødal Hospice, hvor forfatteren Tor Nørretranders var på besøg 11 dage før Peter Bastians død. De to venner talte sig gennem alt det, Peter Bastian havde på hjerte.En let redigeret båndudskrift blev til bogens tekst. Bogens billeder er udvalgt af Lars H.U.G. blandt tegninger og malerier udført af Peter Bastian gennem et langt liv.

Havnen af Peder Vilhelm Sørensen

Havnen er en varm og humoristisk historie om tre følgesvende på deres livs nulpunkt. Det er en skildring af, hvordan man med gåpåmod, næstekærlighed og troen på noget større kan ændre sit og andres liv til det bedre. Historien følger de tre venner, der fra den fredelige ø-stilstand kastes ud i en serie brutale og nervepirrende situationer i Kiel og Hamborg, hvor menneskehandel, prostitution og brutale bander råder.
I denne lille fortælling løber optimismen og livsglæden som en rød tråd gennem verdens elendighed og gør læseren lidt klogere på, hvad det vil sige at være menneske.

Uge 26 - 2017

De første 100 år af  Lis Nørgaard

De fleste af os kender til Lise Nørgaard, men de færreste har fået lov til at komme helt tæt på kvinden, der har levet i 100 år og har gjort et stort indtryk som journalist, forfatter, debattør og meget, meget mere. Det kan man dog komme med bogen "Lise Nørgaard".

Jacob Wendt Jensen står bag biografien "Lise Nørgaard", der fortæller noget om det lange og fantastiske liv den folkeelskede kvinde har levet. Bogen er baseret på interviews af familie, venner og kolleger, men også en personlig brevveksling. Du får både et portræt af Nørgaard som journalist, forfatter og privatperson.

Bambi af Markus Lutteman & Mons Kallentoft

Synet der møder betjentene er surrealistisk. En gruppe rige unge har udført hvad der ligner et hedonistisk ritual, og det er endt i et blodbad. Er der en massemorder på spil? Er det et kollektivt selvmord? En dødskult? Da endnu en gruppe unge findes døde, er politiet stadig på bar bund, og kriminalinspektør Zack Herry, hvis liv for første gang i lang tid er på ret køl, tilknyttes sagen. De blodige omstændigheder hjemsøger ham, og Zack er overbevist om, at han kan løse gåden om de unges død, hvis bare han kan finde kilden til de små, lyserøde piller med Bambi på, der triller rundt som et spor mellem de to sager.

Bambi er tredje, fritstående bind i Herkulesserien af Mons Kallentoft og Markus Lutteman, som har solgt over 200.000 bøger i hjemlandet Sverige.

Kvinden i kahyt nr. 10 af Ruth Ware

Lo Blacklock er journalist på et rejsemagasin i London. Da hun bliver inviteret med på et luksuriøst krydstogt, kommer det som en gave. Ikke alene kan opgaven betyde et karrierehop. Hun trænger også i den grad til forkælelse, glamour og champagne oven på et groft hjemmerøveri.Men ingenting går som planlagt. Den første nat vågner Lo ved støj og skrig fra nabokahytten. Fra sit vindue ser hun en person blive smidt over bord. Da Lo slår alarm, får hun at vide, at ingen savnes blandt gæster og mandskab.Desperat og på randen af sammenbrud, forstår Lo, at hun måske har begået en frygtelig fejltagelse. Eller også er hun fanget med en morder meget langt fra land …

Uge 25 - 2017

Dark Matter af Blake Crouch

”Er du lykkelig i dit liv?”.Det er det sidste spørgsmål, Jason Dessen hører, inden han mister bevidstheden. Inden han vågner fastspændt, omringet af folk i sikkerhedsdragter. Inden en fremmed bøjer sig over ham og siger: ”Velkommen tilbage”. Jason er vågnet i en verden, han ikke kan genkende. Hans kone er ikke hans kone. Hans søn er aldrig blevet født. Og han er ikke længere fysiklærer, men et hyldet geni, der har opnået noget utroligt. Noget alle troede var umuligt. Er det denne verden eller den anden, som er en drøm? Hvor er hans familie? Det bliver begyndelsen på en forunderlig og forfærdelig rejse – én, der stiller ham ansigt til ansigt med de mørkeste sider.Dark Matter er en spektakulær og overraskende thriller om valg og forsømte muligheder, og om hvor langt vi er villige til at gå i jagten på det liv, vi drømmer om. Den er blevet en bestseller i USA, er solgt til udgivelse i over 20 lande, og forfatteren, amerikanske Blake Crouch, arbejder pt på manuskriptet til filmatiseringen af thrilleren.”Du vil sluge Dark Matter på en eftermiddag, eller, mere sandsynligt, en nat”– New York Times Book Review

Uge 17 - 2017

Lyset sletter nattens ord  af  Miki Mistrati

Hvordan kunne et terrorangreb ske i Danmark, uden PET stoppede det, og hvem står i virkeligheden bag?
En lyseblå Fjällräven eksploderer ved Storkespringvandet midt i det travle København. Ved et mirakel omkommer kun to mennesker, men inden dagen er omme bliver man klar over, at der er tale om et terrorangreb. Da de to døde identificeres, er den ene en engelsk turist med muslimsk baggrund. Den anden er en ung dansk journalist. Men hvordan kunne terrorplaner mod Danmark gå under PETs radar? En hæsblæsende jagt anført af efterretningstjenesten indledes i det danske islamistiske miljø. Inden længe bringer jagten politiet videre til Yemen og England, mens en intens intern strid i PET lægger store hindringer i vejen for at finde frem til gerningsmanden.
Lyset sletter nattens ord er en psykologisk thriller om en ung dansk journalist og en erfaren PET-agent, der begge kommer i klemme mellem kræfter, de ikke kan overskue.

kitte Kry - og andre børn  af  Astrid lindgren

10 historier om børn, som bliver hverdagens små helte, eller som gør dumme ting og bliver klogere af det. Om børn, som lever et kummerlige liv og er udsat for stor uretfærdighed. Det hele forgår i det smålandske bondeland, vi kender så godt fra historierne om Emil og alle de andre børn fra Astrid Lindgrens uudtømmelige skat af fortællinger.

Uge 14 - 2017

Angstens Besættelse  af Thomas Alexander Jensen

Angstens Besættelse er et hudløst ærligt billede af et liv domineret af angst. Med sine digte giverThomas Alexander Jensen et indblik i og en større forståelse for mennesker, 
som kæmpermed angst i livet. Han beskriver angsten, og den betydning den har for livsglæde og især manglen på samme. Thomas Alexander Jensen håber, at hans digte vil medvirke til en følelse af ikke at være alene.
Harens øjne af Martin Krogh Andersen

En sommerdag 1998 efterlades en dreng ved et hus i et vildfremmed landskab. Hans mor er kørt uden at fortælle om den gamle, der bor der. Det er Arne, han kan både tegne og udstoppe dyr, lave pengesedler og mad, som drengen må prøve at vænne sig til. Det er snart længe siden, at der sidst har været et barn i huset, men de to må lære at omgås hinanden, mens nabokonen holder øje på afstand. Hun har fældet et træ for at kunne se hen over marken til dem. For de mænd, Arne får på besøg, er ikke godt selskab for nogen.
Rust  af Philipp Meyer

"American Rust" er en fortælling om den tabte amerikanske drøm og den desperation, der opstår når drømmen brister. Isaac og Billy er to unge venner, der er bundet til deres hjemstavn - en smuk, men døende stålby i Pennsylvania - af deres familier, forpligtelser, træghed og skønheden omkring dem. Begge drømmer de om en fremtid udenfor byens stålfabrikker, forladte hjem og forurenede flod. Isaac er den klogeste dreng i byen, men han er nødt til at blive for at passe sin syge far, da hans mor begår selvmord og søsteren Lee flytter væk. Isaac vil for alt i verden lægge byen bag sig og end ikke hans bedste ven Billy kan stoppe ham. Men da dagen kommer og Isaac skal flytte, sker der noget som ændrer venneparret skæbne og afprøver deres venskab og loyalitet til det yderste.
"American Rust" er en utrolig bevægende roman om livets barske realiteter, der bekæmper ønsket om at komme videre i livet og om kærlighedens og venskabets frelsemde evne.

Nulpunkt af Stina Hyllested Mikkelsen

I digtsamlingen Nulpunkt sætter Stina Hyllested Mikkelsen ord på stemninger og følelser i jagten på at finde sig til rette med sin eksistens og livet både indeni og i den kaotiske verden udenfor. Problematikkerne bliver blandt andet stillet op i mødet med kvinder, eufori og ensomheden.

Uge 13 - 2017

Mirakelmanden  af Julie Hastrup

Da drabsefterforsker Rebekka Holm i "Mirakelmanden" rejser til Stockholm for at besøge sin kæreste Niclas, bliver hun uforvarende viklet ind i to opsigtsvækkende sager, der viser sig at hænge uløseligt sammen.
Først kaster hun sig af private omgang over en historie, som den svenske journalist Magdalena Lundell tidligere arbejdede med - en sag, der har vakt Rebekkas nysgerrighed, fordi Niclas og Magdalena for år tilbage var gift med hinanden. Under sin efterforskning går det imidlertid op for Rebekka, at Niclas har holdt særdeles vigtig information skjult, hvilket får hende til at tvivle på, om han overhovedet er til at stole på. Samtidig opdager Rebekka, at en anden historie som Magdalena arbejdede på, handlede om forsvundne børn og voksne, der havde lidt grufulde skæbner, og som alle kunne kædes sammen med én dødsensfarlig person. "Mirakelmanden" er Julie Hastrups sjette bog i krimiserien om Rebekka Holm.

Sov du lille  af Rolf Börjlind

"Sov du lille" er fjerde bog i den spændende krimiserie om det umage makkerpar Olivia Rönning og Tom Stilton.
I efteråret 2015 har den internationale flygtningekrise for alvor ramt Europa, og banegården i Stockholm er især ét stort kaos. Blandt de mange nytilkomne på banegården er den uledsagede nigerianske pige Folami. Hun er blevet advaret imod at kontakte de svenske myndigheder, så i stedet hutler hun sig gennem tilværelsen på gaden, indtil hun bliver hjulpet af den tidligere hjemløse og misbruger, Muriel. Sammen søger Folami og Muriel tilflugt i en lille hytte i de skånske skove, men lokalsamfundet er ikke ligefrem begejstrede for de nye tilflyttere. Da frygten fører til vold, beder Muriel sin gamle ven kriminalkommissær Tom Stilton om hjælp. Tom har lige været gennem en personlig krise og er derfor nødt til at vise sit værd over for sin overordnede. I "Sov du lille" er han sammen med Olivia Rönning dybt optaget af en makaber mordsag, hvor en ung mand er blevet fundet begravet i Småland. Sagen viser sig at trække tråde til den rumænske underverden, men også til Folami, da det går op for Tom, at hun og den afdøde dreng bærer identiske smykker.

Uge 12 - 2017

Tørst (Serien om Harry Hole 11 bind)  af Jo Nesbø

I den nyeste krimi af Jo Nesbø, ’Tørst’, sker der endnu engang uhyggelige ting i den norske hovedstad, Oslo. En ellers rolig periode afbrydes brat af en usædvanligt blodtørstig morder, og Harry Hole må tilsidesætte sin undervisning på politiskolen og sætte gang i jagten. Unge kvinder der har været aktive på dating-appen Tinder, bliver på uhyggelig vis myrdet i eget hjem, og Harry Hole er hurtigt på sagen.’Tørst’ er Jo Nesbøs 11. roman om Harry Hole, og endnu engang præsenteres du for en spændingsfyldt roman med mord, blod og kuldegysende detaljer.

Førerulve - Det livsvigtige lederskab i familien  af Jesper Juul

Familieterapeut Jesper Juul, og bl.a. forfatter til den internationale bestseller Dit kompetente barn, fortæller om børns behov for forældre, der viser vejen med et kærligt og konsekvent lederskab. Forældre som tager ansvar for relationen, skaber tillid, og som træffer beslutninger på familiens vegne - både de populære og de ikke populære.
Jesper Juul gør os klogere på os selv og på, hvad der skal til for at blive mere autentiske forældre, som leder familien med personlig autoritet. Forældre, som er lydhøre, og som ikke krænker vores børns personlige integritet, men som samtidig tager bestik af egne følelser og personlige grænser. Alt sammen med det mål at støtte vores børns udvikling til at udvikle en god fornemmelse for deres egne behov, ønsker og grænser, så de også selv bliver stærke til at gå deres egen vej.

Uge 11 - 2017

Storesøster (Varg Veum, nr. 18)  af Gunnar Staalesen

Varg Veum får et overraskende besøg på sit kontor af en kvinde, han aldrig har set før. Hun præsenterer sig som hans halvsøster, og hun har en opgave til ham. Hendes guddatter, en nittenårig sygeplejeelev fra Haugesund, er to uger tidligere flyttet ud af sit værelse i et bofællesskab, og siden har ingen hørt noget fra hende. Hun har ikke oplyst nogen ny adresse. Hun svarer ikke på sin mobiltelefon. Politiet har endnu ikke taget sagen alvorligt.
Veum påtager sig opgaven. Efterforskningen afdækker delvist fortrængte ugerninger og oplagret had. Den fører Veum på kollisionskurs med en skrupelløs MC-bande og bringer ham på sporet af et fællesskab, som udfolder sin livsfarlige virksomhed bag internettets dunkle anonymitet.
Og mødet med storesøsteren skal også komme til at afsløre ukendte sider af Veums egen forhistorie.
Koral - En romanbiografi  af Suzanne Brøgger

Suzanne Brøggers romanbiografi Koral er en forkortet og nykomponeret udgave af hendes tre epokegørende og berømte autofiktive føljetonbind Creme Fraiche, Ja og Transparence, der udkom i henholdsvis 1978, 1984 og 1993.
Koral handler om opvækst i Thailand, kostskole i Silkeborg, fransk elsker, eksperimenterende sexliv, udlandsrejser, dagligliv i Løve, frihedslængsel, identitetssøgen, livslyst, desperation, forelskelse - alt, hvad der hører et frigjort og eksperimenterende 60'er- og 70'erliv til.
I Love Dick  af Chris Kraus

Chris, en eksperimenterende filminstruktør på næsten 40, forelsker sig øjeblikkeligt og uopretteligt i sin 56-årige akademikermands yngre kollega Dick. Chris indvier manden Sylvère i sin voldsomme betagelse, og idéen om en slags kunstprojekt med Dick i centrum opstår. Fra hver sin position går parret sammen i gang med at skrive kærlighedsbreve til objektet Dick. Chris er i sin erotiske besættelse kreativt forløst som aldrig før, men pludselig befinder hun sig i spidsen af et altopslugende trekantsdrama, der udfordrer og truer hele hendes livsforståelse.
I LOVE DICK er en afsindig vittig, selvironisk og tåkrummende roman om desperat forelskelse og en radikal og yderst konkret kunstnerisk afsøgning af størrelser som begær og patriarkat.
”Den bedste bog, der er skrevet om mænd og kvinder i det 20. århundrede.”
The Guardian

Uge 2 - 2017

Kaninjægeren  af Lars Kepler

Joona Linna har tilbragt to år i et højsikret fængsel, da han bliver ført væk for at deltage i et hemmeligt møde. Politiet har nemlig brug for hans hjælp til at stoppe en gådefuld morder, der kendes som Kaninjægeren. Den eneste sammenhæng mellem morderens ofre er, at de alle har hørt et barn sige et rim om kaniner, inden morderen kommer.
I "Kaninjægeren" ender tv-kokken Rex Müller tilfældigvis midt i begivenhedernes centrum. Det er første gang han skal være alene med sin søn, men i stedet for at nyde tre afslappende uger sammen, bliver det i stedet startskuddet på en skræmmende kamp for overlevelse.
"Kaninjægeren" er sjette bind i den forrygende svenske krimiserie om kriminalkommissær Joona Linna.
 
Udyret  af Wilbur smith

Oprørsstyrker planlægger et terrorangreb mod en af Bannock Oils olieplatforme i havet ud for Angola, og den psykopatiske morder Johnny Congo er flygtet fra det topsikrede fængsel, som Hector fik ham anbragt i.
Dette placerer den tidligere major i SAS, Hector Cross, i et stort dilemma. Hector ved at Johnny Congo, der myrdede Hectors hustru, er ude på at tage hævn og derfor skal stoppes, men Hector ved også, at et angreb mod olieplatformen kan få katastrofale følger. Hvem skal han vælge at gå efter?
Da Hector i "Udyret" får underretninger om, at Johnny har slået sig sammen med terroristerne, er valget let. Sammen med en styrke af mænd, begiver Hector sig til Angola, hvor det endelige opgør skal stå.
"Udyret" er den tredje, selvstændige fortsættelse af romanerne "Afrikas horn" og "En ond cirkel".

Uge 1 - 2017

Om mørke og om lyse af Hanne Frøyr

Forfatter og psykolog Hanne Frøyr oplevede sit livs største mareridt, da hendes voksne datter begik selvmord, men det viste sig, at den tragiske begivenhed også kom til at åbne for en ny forståelse af den menneskelige tilværelse, af livet og af døden.
Om mørke og om lys er en åbenhjertig og personlig fortælling, som tager fat på livets aller største spørgsmål. Bogen beskriver de oplevelser, som forfatteren havde af at være i kontakt med sin datter i tiden efter hendes død og er et personligt bud på, hvordan man som
nærmeste pårørende kan håndtere tabet af dem, der står ens hjerte nærmest.
Bogen er samtidig en indtrængende opfordring til at bryde med tabuet omkring de hundredvis af danskere, som hvert år tager deres eget liv og den fortæller, hvorfor selvmord aldrig er løsningen på livets problemer.

Feberfrihed af Sophia Handler

Feber er et tegn på sygdom. Feberfrihed er den flimrende, hudløse tilstand efter sygdommen, hvor feberen sidder tilbage i kroppen som et spor af desorientering og svimmelhed, men også som en følelse af overvindelse og katarsis. Der er intet bedre ord end "Feberfrihed" til at karakterisere Sophia Handlers debut.
"Feberfrihed" er en samling af livlige, rastløse og fortættede prosadigte, der kredser om angst som et vilkår og om en omklamrende tilstand.

Uge 49 - 2016

Bliv hos mig af Harlan Coben

Engang levede Megan det vilde liv. Nu fører hun en stille tilværelse i forstæderne med mand og børn. End ikke hendes nærmeste kender til hendes fortid. Jack er politimand og besat af en uopklaret sag om en familiefar, der forsvandt sporløst for 17 år siden. Ray var engang en af de fotografer, man spåede en stor fremtid. Nu er han 40 år og lever af at optræde som paparazzo for rige, forkælede børn, som er besatte af tanken om at blive celebrities. De lever alle i skyggen af fortiden.
Men da Ray en dag tager et afslørende billede, sætter det gang i en stribe hændelser, der får alle tre til at indlede et farefuldt opgør med fortidens hemmeligheder og løgne...
Endnu en gang har Coben leveret en pageturner om, hvad der lurer lige under den pæne overflade, og med Bliv hos mig cementerer han sin status som mesteren inden for domestic suspense.

Naboparret af Shari Lapenas

Hvor godt kender du egentlig din nabo, din partner – eller dig selv?
Din nabo sagde, at du ikke skulle tage din baby med til middagen. Ikke noget personligt, hun kunne bare ikke holde ud at høre hende græde. Din mand sagde, at du skulle slappe af. I var jo lige inde hos naboparret, og babyalarmen var tændt.
Din datter sov sidste gang, du kiggede til hende. Men nu, hvor du løber op ad trappen i det dødstille hus, er dit værste mareridt blevet til virkelighed. Hun er væk.Du har aldrig ringet til politiet før. Nu er de i jeres hus. Hvem ved, hvad de kommer til at finde …
Shari Lapenas psykologiske thriller NABOPARRET er blevet en international bestseller. En baby forsvinder sporløst. Begge forældre gemmer på mørke hemmeligheder. NEW YORK TIMES BESTSELLER -SUNDAY TIMES BESTSELLER

Uge 48 - 2016

Kongerækken - forfra og bagfra af Bent Falbert

Denne bog er resultatet af en munter men skånselsløs jagt på 52 danske konger inklusive den næste: Frederik 10 – og to dronninger.
Forhenværende chefredaktør Bent Falbert spidder regenterne med sin skarpe pen og Morten Ingemann fanger dem med sin fantastiske streg. Majestæt efter majestæt bliver inspiceret – forfra og bagfra – samt takseret uden formildende omskrivninger. Falbert og Ingemann skjuler ikke, at mange regenter var mådeligt begavede, skidt uddannede, opblæste og drikfældige. Men mellem dem blander sig også rørende, velmenende og succesrige monarker.
Fælles for de 54 portrætter er, at de ikke er det mindste kedelige. 

Detektiv Dunkeldrik og julemysteriet - en julekrimi i 24 afsnit af Sigurd Barrett

Entertainer, musiker og forfatter Sigurs Barrett er elsket af børn og deres forældre i hele landet, og her får du en alle tiders julehistorie, som kan underholde i hele december måned.
Siguard Barrett står bag "Detektiv Dunkeldirk og julemysteriet" som er en historie om Detektiv Dunkeldirk. Han bor meget langt nord på har modtaget en meget mystisk brev. Der er noget galt i byen Juuleaaftennuuaaq, og nu må han ile afsted for at finde ud af hvad det er.
"Detektiv Dunkeldirk og julemysteriet" er en kalenderhistorie for alle børn mellem 5 og 12 år.

Uge 47 -2016

Dybet af Michael Katz Krefeld

Ondskaben kender ingen grænser. 
Den erfarne privatopdager Ravn får sin mest uhyggelige sag til dato, da en klient beder ham finde en gammel skolekammerat, som han ikke har haft kontakt med i 17 år. En række bestialske overfald på kvinder, der ryster København har givet klienten mistanke om, at hans skolekammerat står bag, fordi overfaldene minder om det, som han og kammeraten begik på en lille pige tilbage i 1993, og som endte fatalt. Af frygt for hævnangreb mod drengene har de siden deres frigivelse levet under politiets vidnebeskyttelsesprogram med nye hemmelige identiteter og er derfor umulige at opspore. Da endnu en kvinde bliver overfaldet og denne gang dræbt, efterforsker Ravn sagen og indleder jagten på den anonyme morder. En gerningsmand der kan være hvem som helst, og slå til hvornår det skal være. Og spørgsmålet melder sig hurtigt for Ravn, om han kender sin klients virkelige identitet og hans motiver? 
Dybet er fjerde selvstændige bog i Michael Katz Krefelds populære serie om privatopdageren Ravn, der bor på sin båd i Christianshavns kanal sammen med sin engelske bulldog Møffe. Serien udkommer i 20 lande.

Mine egne veje - i overklassen, der forsvandt af Jane Aamund

"Mine egne veje" er en vidnesbyrd fra dengang overklassen endnu ikke var en truet art. Mød den københavnske og nordsjællandske overklasses uvorne børn i kirke og til fest, taxachaufføren Besim, som kører Danmark tynd for velhaverne og den karismatiske levemand baron Raben-Levetzau fra Aalholm slot, der gerne trykker speederen i bund. Den kongeligehof fotograf, Anne-Lise, der bliver gift med prins Valdemar og insisterer på at blive kaldt prinssesse.
"Mine egne veje - erindringer fra overklassen, der forsvandt" er fuldt af underholdende og underfundige fortællinger om Jane Aamunds interessante, inspirerende og måske pudsige møder med de mennesker, hun har mødt på sin vej gennem overklassen.

Uge 46 -2016

De udvalgte af Steve Sem-Sandberg

Steve Sem-Sandbergs De udvalgte er endnu et vigtigt kapitel om rædslerne under Anden Verdenskrig. Romanen udspiller sig på klinikken Spiegelgrund uden for Wien, hvor nazisterne placerede 'overflødige' børn; forældreløse, mentalt ustabile, eller andre der blev opfattet som 'racemæssigt degenererede'. De udvalgte bygger på virkelige skæbner, der i dette racebiologiske mareridt endelig får deres historie fortalt.
Sem-Sandberg beskriver især drengenes umenneskelige hverdag fyldt med både fysiske overgreb og psykisk terror, som systematiseres i en grad, så børnene til sidst holder op med at være mennesker for de ansvarlige læger og personale.

De savnede af Thomas Rydahl

IKKE ALLE, DER FLYGTER, SKAL FINDES
På ferieøen Fuerteventura brænder solen. Den nifingrede eremit Erhard Jørgensen lever et stille liv og passer sine to geder. Han kan ikke længere køre taxa eller stemme klaverer. I stedet tjener han småpenge ved at finde forsvundne hunde og stjålne knallerter. Det tvinger ham til at tage en opgave, ingen andre vil have. Han satser alt, hvad han har for at komme ud af den ensomme tilværelse.
Imens banker verden på døren. Øens nye kasino er blevet oversvømmet, der er surfere på hele øen, og Afrika lider, så tusindvis af flygtninge tager den farlige rejse mod Europa. I den lille lufthavn på øens østkyst lander et filmhold for at optage et afsnit af seersuccesen De savnede og finde en kendt danskers forsvundne far. Men den kendte dansker ser hellere sin far død end levende. Hun har hang til piller og plejer at få sin vilje.
De savnede er en thriller om savn, magt og kærlighed.  

Uge 45 - 2016

Dette fremmede i mig af Orhan Pamuk

Stor og spraglet roman i mesterklasse af den tyrkiske nobelprismodtager og forfatter Orhan Pamuk. DETTE FREMMEDE I MIG fortæller om gadesælgeren Mevlut, som lever det meste af sit liv i Istanbuls gader. Vi hører om hans families omtumlede tilværelse, hans kærlighedsliv, som starter temmelig katastrofalt, og om de dramatiske omvæltninger, der finder sted omkring ham. Mevluts skæbne og eventyrlige liv fra 1950''erne til nutiden knytter sig tæt til Tyrkiets historie, og romanen bliver også en kærlighedserklæring til Istanbul - byen hvor øst møder vest.
Granitmanden af Sirpa Kähkönen

Stor historisk roman om unge finners skæbne i Sovjetunionen under Stalin. De er unge, nygifte og tror på friheden i ’lykkelandet’ ovre på den anden side af grænsen. Vinteren 1920 lader de alt bag sig og drager af sted på ski til Petrograd for sammen med 15.000 andre finner at være med til at opbygge det nye sovjetiske samfund efter revolutionen i 1917. Det, de møder, er hårdt arbejde, nød og elendighed. Klara og hendes mand Ilja finder en vennekreds blandt andre ’tilflyttere’, gøglere, kunstnere, der ligesom dem søger efter en større frihed. Handlingen spænder over ca. 15 år fra 1922 til 1937, hvor Stalin er kommet til magten og sender folk i fangelejrene eller bare likviderer dem. Petrograd bliver til Leningrad og livet bliver svært.

Fra min faders skygge af Sebastian Klein

Det er ikke let at stå i skyggen af sin berømte far, og det kender Sebastian Klein alt til. "Fra min faders skygge" er en gribende fortælling om og af vores alle sammens Sebastian Klein.
Den selvbiografiske bog, "Fra min faders skygge", handler om et særligt forhold mellem far og søn. Vi kommer tæt på barndomshjemmet, de ting der foregik her og de op- og nedture, der altid prægede hverdagen.
Bogen er ærlig og åbenhjertig. Den fortæller om alle de gode og dårlige ting ved at vokse op med Jesper Klein som far og Lykke Nielsen som mor. Den fortæller om hvordan man finder sig selv.

Uge 42 - 2016

Modne Mænd - Samtaler om livets patina af Bo Østlund

Aldrig har så mange mænd fortalt så hudløst ærligt om dem selv og deres liv, som i dette nye værk.
I 'Modne Mænd' fortæller 24 kendte danske mænd uden filter i samtaler med forfatteren, hvordan livet ser ud fra de 60 år og opefter.
Det er følsomme og overraskende samtaler om livet, døden, troen, kærligheden, sexlivet, glæden, sorgen, roen, usikkerheden, visdommen, forfængeligheden og forgængeligheden – og alt det andet!
Og læserne kommer med på en lytter, mens de modne mænd sætter sig til rette i herreværelsets Chesterfield-sofa og snakker intimt, følsomt og åbent om alt det, mænd aldrig plejer at snakke om.Dette er bogen til alle kvinder og mænd.
Årets oplagte fødselsdags- og julegave.

Uge 40 - 2016

At blive den man er af Anja Andersen

Mange kender Anja Andersen som den temperamentsfyldte håndboldspiller- og træner, der i årevis kæmpede en hård kamp for dansk kvindehåndbold. Her i "At blive den man er" fortæller Andersen om sit liv, sin måde at håndtere sin succes og sin søgen efter sig selv.
"At blive den man er" handler om at finde ud af, at livet ikke handler om forventninger og pres, men om kærlighed, venskaber, tilgivelse og om at voksne sig til at større og bedre menneske.
Bogen her er en stærk biografi, der handler om glæden ved livet og om at glemme sig selv, men finde tilbage igen.

Uge 39 - 2016

Syge Sjæle af Kristina Ohlsson

Først brænder træerne - Så åbnes portene til helvede
Få dage før sin studentereksamen forsvinder Lukas. Tre uger senere bliver han fundet, bevidstløs og med voldsomme skader. Ingen ved, hvad der er sket med ham, ikke engang ham selv. Det eneste, alle ved, er at to andre er forsvundet på samme måde. Men Lukas er den eneste, der er kommet tilbage. Ti år senere vender Lukas tilbage til sit barndomshjem, plaget af uvisheden om, hvem det var, der ødelagde hans liv. På den anden side af gaden bor en mand, der aldrig har forliget sig med, at han ikke ved, hvad der skete med hans datter, da hun forsvandt. Og han tror, at Lukas sidder inde med svaret. Samtidig flytter Anna og David ind i byens gamle præstegård. Her vil de begynde et nyt liv sammen. Men huset vækker en stærk uro hos Anna. Da hun finder et jernkors gravet ned i haven, forstår hun, at der er noget helt galt. 
SYGE SJÆLE er Kristina Ohlssons første gyser.

SELFIES af Jussi Adler-Olsen

Ny krimi fra Danmarks største krimiforfatter Jussi Adler-Olsen, udkommer den 6. oktober 2016.
Endelig er der nyt fra den folkekære og elskværdige politigruppe 'Afdeling Q' som huserer i de mørke kælderum hos Københavns Politi. I denne nye hæsblæsende krimi står den brogede flok over for en udfordring af større dimensioner, både på det faglige plan, men ikke mindst på det personlige plan. Rose er nemlig havnet i store problemer, hun er sunket ned i en psykotisk sump, der trækker lange tråde ind i en mørk fortid. En fortid hvor en grum forbrydelse muligvis er begået.
Det er kommet ledelsen for øje, at opklaringsprocenten i Afdeling Q ligger langt under det forventede. Uden Roses hjælp må de tre resterende medlemmer, lederen, den karismatiske Carl Mørk, mystiske Assad og den nye mand, Gordon, kæmpe for at overbevise Politiet af de fortjener at forsætte. Samtidig findes en ældre kvinde myrdet i Kongens Have og en gal bilist har indledt en dødelig jagt på unge kvinder, mens nye forbrydelser planlægges et helt andet sted. Er det urelaterede hændelser, eller ligger der en sammenhæng begravet et sted i forbrydelserne? 
Afdeling Q står over for nye store udfordringer. Firkløveret har mistet et blad, men betyder det også, at heldet helt har forladt dem? Vil de undgå en lukning af Afdeling Q, og vil mordene i København nogensinde stoppe?

Uge 36 - 2016

Helt ude i hampen - mails fra underklassen af Karina Pedersen

Nu er det endelig sket. Frem med Othellolagkagen! Min mor er blevet førtidspensionist (…) Jeg lider, derfor er jeg. Der er identitet i lidelse, og det er der mange, der glemmer. I hvert fald er min mor glad for sin nye titel, og hun fortæller det til alle, som gider lytte:-)
Helt ude i hampen er Karina Pedersens personlige rapport fra den danske ghetto-underklasse – der, hvor alle har det til fælles, at de iflg. forfatteren skal bruge en erfaren slægtsforsker for at finde frem til et familiemedlem, der har haft et almindeligt lønarbejde.

Forfatteren skåner ingen, heller ikke sin egen dysfunktionelle familie. Hun skriver om brødrenes endeløse fiaskoer, den pillemisbrugende mor og den fraværende far. En fortælling, hvor det eneste mønster, der brydes, er underklassens evne til at synke dybere, end den burde, fordi de mennesker, vi møder, vælger at gøre sig afhængige af ydelser fra det offentlige, og kun ser sig selv som ofre for tilfældigheder. Skrevet så råt og så sjovt, at man ikke aner, om man skal græde eller grine.

Fortielse af Pia Grandjjean Odderskov

I 1970 tvinger omstændigheder Ellen til at vende tilbage til fædrelandet Danmark, som hun 25 år tidligere flygtede fra med en tysk soldat. Turen skal vise sig at blive en voldsom følelsesmæssig rejse tilbage til en række oplevelser i fortiden, der endte med at forandre hendes livsbane for bestandigt. I de mange mellemliggende år har hun søgt at overbevise sig selv om, at hendes liv var trygt og godt, og at det forgangne ikke ville vende tilbage, men fortiden slutter aldrig. Hendes møjsommeligt skabte livsgrundlag trues nu af kollaps, og hun tvinges derfor til at gennemgå hele sin tilværelse med alle dens valg på ny. Har hun i virkeligheden fortiet sandheden om sit liv og sine følelser for sig selv? Og nok så vigtigt: Kan livet gå videre, eller må hun sande, at prisen for 25 års fortrængninger nu skal betales?  

Uge 32 - 2016

Den Serbiske Forbindelse af Lars Ørlund

I Den Serbiske Forbindelse er John Norton tilbage som efterretningsagenten med viden og indsigt til måske at stoppe en række attentater under De olympiske Lege i London 2012. I Nordafrika har det arabiske forår udviklet sig til en blodig sekterisk krig, mens man i London gør klar til at afholde de største og mest prestigefyldte Olympiske Lege nogensinde. Tusinder af statsoverhoveder og VIP-personer vil snart være til stede på de mange stadions, men hvem kan garantere deres sikkerhed? På ”Legoland”, MI6s hovedkvarter ved Themsen, fortsætter de interne magtkampe, men midt i positionsmarkeringerne vokser samtidig erkendelsen af, at ingen kæde er stærkere end det svageste led. Dette gælder selvfølgelig også sikkerheden omkring en Olympiade, som mange internationale aktører vil sætte alt ind for at stoppe.Både en serbisk højreradikal gruppe og det nye IRA planlægger attentater. Boko Haram har allerede sendt folk til Europa, da en kendt UK-konvertit har meldt sig på banen, og to avancerede missiler forsvinder fra et Libyen i opløsning. Spørgsmålet er, om det overhovedet er muligt for John Norton og hans team at standse attentaterne inden de får fatale følger for både London og verden. Den Serbiske Forbindelse, der efterfølger succeserne Kapring over Kairo og Blackjack er ikke blot åndeløst spændende men giver samtidig en dyb indsigt i den skyggeverden, som i samspillet mellem toppolitikere og efterretningstjenester er den virkelige verdensmagt. Den Serbiske Forbindelse kan læses uafhængigt af de to forrige bøger.

Ondt er begyndt af Javier Marias

Den prisvindende spanske forfatter Javier Marías skildrer i Ondt er begyndt en hustand, der lever i skyggen af en uhyggelig fortid og udforsker, hvor grusomme vi kan være over for dem, vi elsker.  Spanien 1980, lige efter Francos død. Den 23-årige Juan de Vere bliver hyret til et job – og det kommer til at forfølge ham resten af livet. Eduardo Muriel er en kendt filminstruktør, han er beleven og diskret – et uimodståeligt idol for en ung mand. Muriels kone, Beatriz, er en sanselig og moden kvinde, der glider gennem sin mands hjem som et uønsket spøgelse og finder trøst i andres senge. I periferien står Jorge Van Vechten, den mystiske familieven, der knyttes til en række dystre rygter.

"Marías er Spaniens egen moderne Cervantes ... Hans stil er mindre spektakulær end Umberto Ecos og vittigere og mere legesyg end Elena Ferrantes." - Sunday Times

Uge 31 - 2016

Bjerget Bag Huset af Joyce Maynard

Marin County, Californien 1979. Det er en varm og tør sommer. Da flere piger bliver fundet døde på bjerget bag Rachel og hendes 11 årige søsters hjem, får deres kronisk utro far sagen.
Pigerne tilbringer de lange sommerdage med at fantasere og prøve at finde ud af, hvem der er ”The Sunset Strangler”. Imens synker deres mor længere og længere ned i en depression efter skilsmissen fra deres far. Tiden går, og flere piger bliver fundet myrdet på bjerget bag huset – søstrene kan kun se til, mens deres far gang på gang mislykkes i at fange morderen. Rachel beslutter sig for, at kaste sig ud i et livsfarligt spil for at fange morderen. Et spil der ender med at ødelægge farens karriere og ændrer alt, for alle hun elsker …
Tredive år senere, er Rachel overbevist om, at det er den forkerte der blev dømt for mordene og hun vender tilbage til bjerget, med en ny plan for at fange ”The Sunset Strangler”, og for at give hendes far den oprejsning, som han fortjener. Det er en plan, som afslører mere, end hun nogen sinde kunne have forstillet sig – en gammel dybt begravet familiehemmelighed.
Huset bag bjerget er lige så meget en thriller, som den er et familiedrama. Det er en stærk historie om en ung piges første seksuelle erfaringer, om at blive voksen, om de stærke bånd mellem søstre, om tillid og om en datters ødelagte forhold til sin far.  

 

Uge 30 - 2016

Broderen af Jorkim Zander

Broderen er en stærk og tankevækkende thriller. To søskende vokser op i en svensk forstad, om barndom og knuste drømme. Den ene søger lykken i New York, den anden i Mellemøsten. De bliver indhentet af begivenheder, der er større end dem selv.
Det er ikke let at få øje på nogen mening med livet i den forstad, hvor Fadi og Yasmine vokser op. Fremtidsudsigterne er grå, og håbet om en bedre tilværelse så tyndt at det næsten er usynligt. Som teenager laver Fadi et bræk, søsteren Yasmine får skylden og flygter efterfølgende til
NewYork med sin kunstnerkæreste.
Samtidig, i London, har Klara Walldéen fået arbejde på et forskningsinstitut med end lyssky agenda. Hendes PC bliver hugget, og kort efter bliver en af hendes kollegaer skubbet ud foran et tog. Klara må tilbage til Stockholm.
I løbet af et par varme dage i august krydses Yasmines og Klaras veje. De er begge havnet i en situation, hvor folk med stærke interesser er villige til at gå over lig for at nå deres mål.

Uge 20 - 2016

Enmandstelt af Alen Meskovic

December 1994. Efter flere dages illegal rejse op igennem Europa er den 17-årige bosniske musiknørd Miki nået frem til Københavns Hovedbanegård. Der er en blodig krig i hans hjemland; han har stjålet fra sine forældre og er flygtet fra en ussel flygtningelejr i Kroatien, hvor familien delte værelse med tre andre.

Miki er på vej mod sit drømmeland, Sverige, og sin savnede storebror Neno – men i København går det galt: En civilklædt politimand, et råd fra en menneskesmugler og en sær dansk asyllovgivning tvinger Miki til at blive i landet for en tid. Han bliver indlogeret på et værelse med fire fjerne slægtninge i et asylcenter på Fyn, mens hans storebror ikke melder tilbage på Mikis Sverigesplaner.
 

Naturens lov af Kari Hotakainen

Jordvarmeinstallatøren Rautala vågner op på hospitalets intensivafdeling efter et biluheld og kan ikke bevæge sig. At ligge lænket til sengen og langsomt komme tilbage til livet er ikke helt ligetil, når man ud over sine fysiske mén også skal kæmpe med de psykiske – med absurde feberdrømme iblandet nyhedsstumper ude fra omverdenen, hvor der skæres i velfærdsydelserne – med spøjse og belastende medpatienter – og med en gryende forståelse af, hvor mange skattekroner ens behandling har kostet, og hvor lidt man har fortjent den, når man som selvstændig erhvervsdrivende har snydt i skat og arbejdet sort.

Uge 19 - 2016

Hilsner fra de døde af Stuart MacBride

Den mest solgte thriller af den prisbelønnede Stuart MacBride. En blodig, strålende og brutal historie om mord, kidnapning og hævn.
Politiassistent Ash Henderson har en mørk hemmelighed
For fem år siden forsvandt hans datter Rebecca, lige inden hendes 13 års fødselsdag. Et år senere modtog han det første kort: Hjemmelavet, med et polaroidbilledet på forsiden – Rebecca, bundet til en stol med knebel i munden, skræmt fra vid og sans. Hvert år kommer der et nyt kort, hvert år er det værre end det forrige.
Medierne kalder ham for ”Birthday Boy”. Han har kidnappet piger igennem 12 år, altid lige inden deres 13 års fødselsdag. Hvert år sender han sine hjemmelavede fødselsdagskort, som viser hvordan han langsomt torturerer pigerne til døde, til familierne. Men Ash har ikke fortalt nogen om Rebeccas’ fødselsdagskort – alle tror bare at hun er stukket af hjemmefra. For hvis nogen finder ud af sandheden, får han ikke længere lov til at arbejde med sagen. Han har ofret for meget, for bare at give op inden hans datters morder får hvad han fortjener.

 

21-årig vinder

Det var en meget overvældet og glad 21-årige Katrine Nørregaard, der i dag blev ringet op af Politikens Forlag med beskeden om, at hun har vundet romankonkurrencen med sin roman Løgnerens Hus. Katrine Nørregaard,
der til daglig læser dramaturgi på Aarhus Universitet, har ud over æren vundet 250.000 kroner og en udgivelseskontrakt med Politikens Forlag, der sammen med Dagbladet Politiken står bag den litterære dyst.

Temaet for årets konkurrence var kærlighed. Katrine Nørregaards manuskript, der handler om kærlighed i tre generationer, skal nu gennemskrives og redigeres, før det bliver udgivet.

»Det er tydeligt, at hun kan noget helt særligt, og romanen anskueliggør mange forskellige slags kærlighed«, siger forlagschef på Politikens Forlag Charlotte Weiss, som har siddet med i juryen bag konkurrencen.
Tidligere har Dagbladet Politiken og Politikens Forlag haft stor succes med romankonkurrencer. I 2013 vandt Anne-Cathrine Riebnitzsky med romanen Forbandede yngel, der blev en bestseller og vandt De gyldne laurbær.
I 2010 vandt forfatterparret Øbro & Tornbjerg Politikens krimikonkurrence for debutromanen Skrig under vand.
 
Dommerpanelet består af:
ANNE-CATHRINE RIEBNITZSKY – Forfatter og tidligere vinder
KASPAR COLLING NIELSEN – Forfatter
LINE KNUTZON – Dramatiker og forfatter
VINCA WIEDEMANN – Rektor, Den Danske Filmskole
JES STEIN PEDERSEN – Litteraturredaktør ved Politiken
CHARLOTTE WEISS – Forlagschef ved Politikens Forlag

 

Uge 17 - 2016


De Søvnløse af Kim Leine

År 2025, Tasiilaq i Østgrønland.
Det er sommer, og solen går aldrig ned. Det præger indbyggerne, der søvnløst famler rundt i lyset og lever, drømmer og dør, mens krigen raser nede i Europa.
De søvnløse
er en stafetroman, hvor synsvinklen snor sig fra person til person, og hvor centrum er byens sygehus.
 

Uge 16 - 2016

Nat i April af Caroline Liveingstone

"Nat i april" er Caroline Livingstones hudløst ærlige fortælling om at vokse op med en sindslidelse. Dette er hendes medrivende personlige beretning, som tager læseren med fra den begyndende såbarhed og ned i den dybeste psykose. I sin biografi deler hun sine oplevelser med psykiatriske afdelinger, diagnoser, medicin, selvmordsforsøg, fornægtelse og erkendelse.
Snarere end at forsøge at levere svar eller løsninger, giver "Nat i april" i stedet læseren et unikt indblik i et menneskes indre kamp og personlige oplevelse med at leve med en sindslidelse.

Ensomheden af Andrew Michael Hurley

Uhyggelig og meget stemningsmættet debutroman om et sted kaldet Ensomheden, hvor en gruppe religiøse tager til på deres årlige bøns- og bodsuge for at søge Gud - men oplever andre uforklarlige ting.

"Ensomheden er ikke bare god; den er fantastisk. Det er et enestående litterært værk." - Stephen King
"Få debutromaner er så fuldendte og har en så sikker beherskelse af sproget." – Telegraph
"Den er allerede blevet udråbet til at være en kommende klassiker, men Ensomheden er også en roman om en ulykkelig familie, broderskab, tro og en drengs udvikling." - Daily Express
Erindring om kærligheden af Kirsten Thorup

Kirsten Thorups nye roman handler om et kompliceret forhold mellem en mor og en datter og er et kraftfuldt tidsbillede fra anden halvdel af det tyvende århundrede. Kirsten Thorup har med "Erindring om kærligheden" foretaget en intens, konsekvent og radikal udforskning af de spændingsfelter, der ligger i et nært familieforhold.
Fanden på væggen af Palle Schmidt

Det kunne være hvem som helst på det billede, det sagde du selv.” Helena satte sig demonstrativt ned i en knirkende kontorstol.” Men du har måske ikke noget imod, at vi udnytter en desperat kvindes tillid? Politiet har jo ikke kunnet finde ud af noget, og de har nogen flere ressourcer, end vi har.” Helena havde ret. Jankowski I/S kunne ikke sammenlignes med en effektiv politistyrke. David vidste også, at han ikke kunne klare det her alene. Han gik langsomt hen mod whiteboardet og pillede billedet af Maria ned og puttede det i lommen. Det forstyrrede åbenbart Helena at se på det. ”Du må stå for koordineringen,”sagde han.”Så skal jeg nok klare resten.” ”Hvordan?” spurgte Helena, men David svarede hende ikke. Han tænkte på lille Maria i en kælder et sted i verden. Han ville finde den kælder, om han så skulle rive alle husene ned med de bare næver.

Uge 15 - 2016

En hårnål klemt inde bag panelet - noter fra eftertiden af Søren Ulrik Thomsen

"En hårnål klemt inde bag panelet" er en bog af Søren Ulrik Thomsen, som indeholder tekster om tid, som forsvinder bagud og tid, som flygter fremover. Tekster fulde af sansninger og iagttagelser. Tekster om alt fra det rå til det rørende, fortalt i former som for eksempel er essayistisk reflekterende, erindringshistorier eller prosadigte, fra det rå til det rørende. "En hårnål klemt inde bag panelet. Noter fra eftertiden" består af næsten hundrede korte tekster - noter fra eftertiden - om ikke at lade fortiden stivne til klichéer og om at forholde sig kritisk til nutiden. Og om at holde fast i sine principielle optimisme.

Uforudsete hændelser af Hanne Richardt Beck

En cykelrytter på Mallorca skrider ned ad en klippeside og finder nogle små menneskeknogler. De stammer fra drengen Luis, som forsvandt sporløst tretten år tidligere. Opklaringen af den mulige forbrydelse leder den spanske efterforsker Pilar til tre danske kvinder, der på tidspunktet for drengens forsvinden holdt ferie i huset ved siden af Luis’ far.  
"Uforudsete hændelser" handler om venskaber, om forholdet mellem forældre og børn, om tab og skyld, kvindekroppen og menneskets korte, uberegnelige liv.

Belgravia af Julian Fellowes

Julian Fellowes er forfatteren bag Downton Abbey og Belgravia er en ny roman-føljeton i 11 afsnit, der udkommer uge efter uge som både e-bog og lydbog.Belgravia er historien om en hemmelighed. En hemmelighed, der afsnit for afsnit kommer for dagen bag de smukke hoveddøre på Londons mest storslåede adresse.Belgravia er en verden af sladder og intriger, et mylder af personer, høje som lave, deres indbyrdes relationer, drømme, kampe og kærlighedsliv. Belgravia udfolder sig i 1840’ernes London, en tid med store samfundsmæssige opbrud og sociale omvæltninger, hvor de gamle aristokratier og de nyrige familier kæmper om pladsen. Men den tager sin begyndelse aftenen før slaget ved Waterloo, hvor to familier mødes til Hertuginden af Richmonds bal. I al fremtid vil deres skæbner være knyttet sammen af en hemmelighed.

Uge 14 - 2016

Forberedelse til næste liv af Atticus Lish

I årene efter 9/11 immigrerer Zou Lei illegalt til USA fra Kina. I New Yorks beskidte sidegadekøkkener arbejder hun under forfærdelige forhold for at få del i den frihed, hendes nye hjemland har at tilbyde sine indbyggere. 
Brad Skinner lider af posttraumatisk stress. Han er veteran efter tre ture til Irak og tager til New York med ét i sinde: at forsvinde i byen og glemme, hvad han har set. Skinner er ødelagt, aggressiv og vred, og hans vej ind i samfundet synes næsten dødsdømt. Men da han møder Zou Lei opdager de sammen, at en ny begyndelse måske er mulig for dem begge – hvis altså de overlever hjemløsheden, varetægtsfængslingerne og Skinners frygtelige mareridt. 
Igennem Zou Lei og Skinners øjne og hjerteskærende skæbner blotlægges et moderne Amerika set fra samfundets udkant. Den amerikanske drøm vendes på hovedet i de e medrivende, rå og realistiske samfundsportræt, hvis dybeste, bankende hjerte er en inderlig kærlighedshistorie. 

Uge 13 - 2016

Til den yderste grænse af Robert Goddard
JULI 1919.
James ’Max’ Maxted, tidligere jagerpilot, genoptager den efterforskning af mord og forræderi, som han påbegyndte i En affære i Paris, og som siden ledte ham til Orkneyøerne.
Efterforskningen af farens død fører James ’Max’ Maxted til Japan og til mødet med en mystisk fange, der bliver tilbageholdt af sir Henry Maxteds gamle fjende, grev Tomura. Imidlertid er det hold, som Max har sat på sagen, allerede i Japan, hvor deres veje krydses med den tidligere tyske mesterspion, Fritz Lemmer, som er i gang med at genopbygge sit spionnetværk i en mere dyster sags tjeneste.
I de følgende dage og uger når den mission, som Max iværksatte i Paris, sit endelige klimaks på grev Tomuras slot i Honshu-bjergene – og den fulde sandhed om, hvad der skete 30 år tidligere, bliver afsløret.
Til den yderste grænse
er den afsluttende fortælling i Robert Goddards spændende trilogi om James ’Max’ Maxted.
Forårshaver af Claus Dalby

Vi drømmer alle om forår, og på denne årstid har mange haver en nærmest paradisisk stemning. Claus Dalby har besøgt en række forårshaver rundt omkring i Europa og viser, hvor forskellige haver sæsonens første måneder kan tage sig ud. Der er ikke alene fokus på løgvækster, men også på buske og stauder, der udfolder sig i foråret.

Uge 12 - 2016

Vildmark af Ófeigur Sigurdsson

I 2003 drager Bernhard, en østrigsk forsker med islandske aner, på en videnskabelig ekspedition til Vatnajökull, Islands største gletsjer, dels for at udforske en isfri bjergkam inde midt på jøklen, dels for at finde det sted, hvor hans mor tyve år tidligere blev mishandlet og hans moster dræbt.Bernhard falder i en gletsjerspalte, men får blodig og udmattet kæmpet sig op og ind på det lokale turistkontor, hvor han besvimer. På et hotelværelse kommer han under kærlig behandling af dyrlægen dr. Lassi, som foretager flere amputationer, samtidig med at hun prøver at trænge til bunds i hans mærkelige færd.På sygesengen fortæller Bernhard om sin dramatiske barndom og sine nye islandske venner, men blander det sammen med historisk viden og historier fra området, lige fra sagalitteraturen over en beskrivelse af Island fra 1750’erne til nutidige politirapporter og videnskabelige undersøgelser.Vildmark er levende, hylende morsom og bevægende læsning

Uforudsete hændelser af Hanne Richardt Beck

En cykelrytter på Mallorca skrider ned ad en klippeside og finder nogle små menneskeknogler. De stammer fra drengen Luis, som forsvandt sporløst tretten år tidligere. Opklaringen af den mulige forbrydelse leder den spanske efterforsker Pilar til tre danske kvinder, der på tidspunktet for drengens forsvinden holdt ferie i huset ved siden af Luis’ far.  

"Uforudsete hændelser" handler om venskaber, om forholdet mellem forældre og børn, om tab og skyld, kvindekroppen og menneskets korte, uberegnelige liv.

Uge 11 - 2016

Zhong af Thøger Jensen

Det var ikke lutter mooncake, da Jens Gordiusen i 1983 tog med Connie og Den transibiriske Jernbane til Kina. Først smuttede kæresten med en canadisk biolog. I Shanghai regnede det uafbrudt. Så fik han alle sine penge stjålet i Hong Kong. Kineserne var kommunister, mærkelige og nærmest umulige at kommunikere med. Og inden han igen nåede hjem til Nordjylland, var hans far faldet død om med en blodprop i hjertet. Alligevel siger Jens pænt ja tak, da hans storebror i 2013 inviterer ham med på en forretningsrejse til Kina, for som han siger: ”Der er jo immervæk sket et og andet derovre siden dengang.”Men hvorfor dukker storebrorens tandlæge lige pludselig op, da de skal til at gå om bord i flyet til Beijing? Og er der ikke noget bekendt ved hende, synes Jens. Sådan nogle krøller ser man ikke hver dag. Faktisk er det tredive år siden."Zhong" er en bittersød historie om kærlighedsforviklinger, vedholdende livsdrømme og erindringens forunderlige kraft.

Jeg lader dig gå af Clare Mackintosh
 
Pressen skriver:
En sensationel debut […] en utrolig intensitet, som fanger dig og aldrig – nogensinde – slipper dig igen’ – Daily Mail  -  ‘En fantastisk, medrivende læseoplevelse med et utroligt twist som slog mig helt ud. Jeg elskede den og ville ikke have, at den skulle slutte’ – Peter James 

En tragisk ulykke. Det hele skete så hurtigt. Hun kunne ikke have forhindret det. Kunne hun? 
På et sekund er Jenna Grays verden blevet til et mareridt. Hendes eneste håb for at komme videre er at efterlade alt hun kender, og starte på en frisk. Desperat efter at flygte flytter Jenna til en isoleret hytte på den walisiske kyst, men hun hjemsøges af frygt, sorg og minder om en forfærdelig aften i november, som ændrede hendes liv for evigt. Langsomt begynder Jenna at skimte muligheden for lykke i fremtiden. Men hendes fortid er ved at indhente hende, og konsekvenserne vil være ødelæggende.

Uge 10 -2016

Det bedste til mig og mine venner af Jakob Melander

Et maltrakteret lig findes dinglende fra Tivolis ballongynge en nat fem dage før jul – det viser sig at være Tivolis personalechef, som var forhadt blandt sine kolleger.
Politiassistent Lars Winkler må navigere rundt i en dunkel labyrint af modstridende interesser og fortrængt fortid. Drabet i den mennesketomme eventyrhave forgrener sig tilbage til 1970‘erne og en makaber drabssag på Christiania i 2007. Kort tid efter ryster endnu et drab Tivoli.
Hustruen til en af de mistænkte udsættes i mellemtiden for drabsforsøg. Imens hun lægges i kunstigt koma, er hendes familie ved at falde fra hinanden. Men ingen, hverken voksne eller børn, ønsker at tale med Lars. For en dyster hemmelighed ruger over familien.
Det bedste til mig og mine venner
er fjerde bind i den anmelderroste serie om politiassistent Lars Winkler.

De smukkeste af Karin Slaughter

Der er gået 24 år siden Claire og Lydias teenagesøster forsvandt. Nu har søstrene mistet al kontakt til hinanden og lever ret så forskellige liv. Claire er gift med en succesfulde arkitekt og Lydia er en tidligere junkie, der kun lige har fået sit liv på ret køl. Da Claires mand Paul bliver brutalt myrdet for øjnene af hende, vender det op og ned på alt, hun troede hun vidste. I sin sorg gennemgår hun Pauls ting og gør et makabert fund, der har forbindelser til hendes egen fortid. I "De smukkeste" indgår søstrene Claire og Lydia en forsigtig våbenhvile og dykker sammen ned i deres families hemmeligheder, der stadig plager dem et kvart århundrede senere.
Når det kommer til en roman af Karin Slaughter er man aldrig i tvivl om, hvad man vil få: en intelligent, velskrevet og ekstremt medrivende fortælling. Den spændende psykologiske thriller "De smukkeste" er absolut ingen undtagelse.

Uge 9 -2016

Winerbroderskabet af Ingar Johnsrud

Ingar Johnsruds debut Wienerbroderskabet handler om politiefterforskeren Fredrik Beier, der bliver kontaktet af en højtprofileret politiker, som melder sin voksne datter og sit barnebarn savnet. Datteren tilhører en kristen sekt, som kalder sig "Guds lys". Da politiet møder op på sektens gård Solro, finder de fem lig, men intet spor af den forsvundne datter og barnebarnet.Sådan starter Wienerbroderskabet, en tætvævet og actionpræget thriller om racehygiejne, dommedagskult og politisk magt.Wienerbroderskabet er første bog i en trilogi med politimanden Fredrik Beier i centrum. Fredrik er tilbage på jobbet, men er af sine chefer blevet pålagt at gå i terapi efter en personlig tragedie. Den nye sag – og også hans nye makker, den gådefulde Kafa – er en alt for stor mundfuld for en i forvejen hårdtprøvet mand.

Playground af Lars Kepler

Hvor langt vil du gå for at redde dit barn?

Under en mission i Kosovo falder Jasmin Pascal-Andersons kommandoenhed i et baghold. Hun såres så hårdt af skud, at hendes hjerte holder op med at slå i næsten to minutter. Da hun kommer til bevidsthed, ved hun, hvad der venter efter døden: Hun har en klar erindring om en voldshærget kinesisk havneby, et sted, der er langt farligere end noget andet, hun har oplevet. Men ingen tror på hende. Fem år senere er hun blevet alene med sin søn, Dante. Han involveres i en voldsom ulykke og kvæstes så hårdt, at lægerne må standse hans hjerte for at kunne operere ham. Jasmin ved, at drengen umuligt kan kæmpe sig tilbage blandt de levende fra det sted, der stadig hærger hendes tanker. Især ikke, hvis han havner på legepladsen - det sted, de kalder Playground. Hun må følge efter ham.
Playground er en psykologisk thriller om, hvor langt man er villig til at gå for at redde sit barn. En fritstående roman, der viser en ny side af Lars Kepler

Uge 7 - 2016

Den gyldne søn af af Shilpi Somaya Gowda

Forfatteren til Den hemmelige datter er tilbage med en ny gribende roman om familier, kærlighed og venskab og de forventninger og krav, vi har til os selv og hinanden.Anil og Leena vokser sammen op i en lille indisk landsby og er uadskillelige, indtil voksenlivet presser sig på, og det bliver tydeligt, at det er to meget forskellige liv, der venter dem.Anil bliver som den forgudede ældste søn sendt til USA for at færdiggøre sin lægeuddannelse, og selvom livet som nyuddannet læge ikke er nogen dans på roser, nyder Anil friheden i USA langt væk fra familiens krav og er fast besluttet på ikke at vende hjem.Som datter af fattige forældre ligger Leenas fremtid fast. Hun må gifte sig med den mand, de har fundet til hende, og flytte ind hos hans familie i en fjern landsby. Livet som nygift i et hus, hvor svigermoren og svigerinden regerer, viser sig hurtigt at være fuldkommen utåleligt, og Leena er nødt til at træffe et svært valg for at redde sig selv

Merecedesmanden af Stephen Kings

En kold, mørk forårsmorgen et sted i Midtvesten står flere hundrede desperate arbejdsløse i kø og venter på at en jobbørs skal åbne. Pludselig dukker en stor Mercedes SL 500 ud af tågen, pløjer sig for fuld fart ind i menneskemængden og forsvinder igen. Et år senere er den pensionerede politimand Bill Hodges ved at forsumpe i dårlig dybfrostmad og endnu værre tv. Massakren på de arbejdsløse er en af de uopklarede sager han stadig ikke kan glemme, og til sin forbløffelse og rædsel modtager han en dag et hånende brev fra Mercedesmorderen selv. Hvad Hodges nemlig ikke ved, er at brevets forfatter på ingen måde er færdig med at hade og hævne sig på verden. Kælderen under det anonyme hus hvor den unge Brady Hartsley stadig bor sammen med sin fordrukne og nærgående mor, er lige så spækket med plastisk sprængstof som Bradys tanker konstant er det af forestillinger om at udløse nye katastrofer og menneskelige tragedier. Det er det bare kun ham selv der er klar over. Stille og tilsyneladende helt almindelig går han rundt blandt folk og passer smilende sine anonyme jobs, alt imens han planlægger en terrorhandling uden sidestykke – som kun den næsten udbrændte Hodges og et par meget utraditionelle hjælpere måske vil være i stand til at forudse og forhindre. Mercedesmanden er Stephen Kings første regulære kriminalroman og vandt i 2015 den amerikanske Edgar Award. Fortsættelsen De der søger udkommer på dansk i efteråret 2016.

Superfood. Sund mad hver dag af Jamie Oliver

"Super food. Sund mad hver dag" giver dig mulighed for at spise sundere og lækrere end du nogensinde har gjort - og så er det ikke engang svært! 
Jamie Oliver står bag "Super food. Sund mad hver dag", som indeholder et væld af lækre opskrifter, der gør det nemmere at spise sundt og korrekt rent ernæringsmæssigt.
Kogebogen indeholder 90 opskrifter på henholdsvis morgenmad, frokost og aftensmad, men du får også Olivers gode tips til at balancere din kost. 

 

Uge 6 - 2016

Det syvende barn  af Erik Valeur

"Det syvende barn" er Erik Valeurs fænomenale debutroman fra 2011, der handler om et gådefuldt bånd mellem syv børn, som har en fælles start på spædbørnehjemmet Kongslund i 1961. Syv børn, der alle skal bortadopteres og kommer til verden på fødegang B på Rigshospitalet.Udover disse omstændigheder er der ingen tydelige forbindelser mellem de syv. Frøkenerne på børnehjemmet får hurtigt fundet dem familier og børnene sendes til forskellige dele af Danmark. Et af de syv børn er dog ikke som de andre. Det bærer på en hemmelighed, der skal holdes skjult for enhver pris.

I "Det syvende barn" kommer mysteriet om det syvende barn for dagen 50 år senere, da en ældre kvinde findes død nær børnehjemmet og en række af børnene modtager et mystisk, anonymt brev.
 

Forbandede Barndom af Sapran Hassna med Birgitte Wulff

Sapran Hassna er et af de børn der igennem tiden er blevet svigtet og tabt af det danske velfærdssystem, og som har oplevet mere end nogen børn overhovedet burde opleve. 

I “Forbandede barndom” fortæller Sapran Birgitte Wulff historien om at være en ud af 4 dansk-palæstinensiske søstre, der efter at have mistet alt bliver placeret i en plejefamilie, der gør alt andet end at passe deres fornemmeste arbejde; at passe på pigerne, give dem omsorg og sikre dem en barndom. Historien er gruopvækkende, hård og gribende, men den er også livsbekræftende og fortæller noget om hvordan man holder fast i sig selv, når alt andet ramler.

 

Byen Brænder af Garth Risk Hallberg

BYEN BRÆNDER er en storslået roman om kærlighed, forræderi og tilgivelse. Om kunst, sandhed og rock’n’roll - og om hvad mennesker har brug for hos hinanden for at overleve ...
NEW YORK CITY, 1976. Byen forbereder sig på nytårsaften. I Hell’s Kitchen aflyser William Hamilton-Sweeney sine nytårsplaner med kæresten Mercer. På Lower East Side mødes teenagerne Charlie og Samantha til punkkoncert.
På Upper West Side er Regan Hamilton-Sweeney netop ankommet til familiens store gallafest for New Yorks rige og magtfulde elite.
Da klokken nærmer sig midnat, bliver en ung kvinde skudt i Central Park. Opklaringen af skudepisoden påvirker disse menneskers liv og fletter deres skæbner sammen. Da den legendariske strømafbrydelse et halvt år senere den 13. juli 1977 mørklægger New York og kaster byen ud i halvandet døgns kaos, forandres deres liv uigenkaldeligt.
Garth Risk Hallberg har skrevet en roman om alt det, der gør livet værd at leve.

Uge 5 - 2016

Spejl, skulder, blink  af Dorthe Nors

Sonja kan ikke skifte gear. Det er faktisk tvivlsomt, om hun overhovedet er sådan en, der kan lære at køre bil. Hun er ældre end de andre på køreskolen, og hendes kørelærer Jytte har så meget på hjerte, at hun ikke har tid til at lære Sonja om gearskifte. Hun ordner det bare for hende. På sjette måned.Sonja bor alene i København, oversætter svenske krimier og går til massage hos Ellen, som tydeligt kan mærke problemerne hobe sig op i hendes bindevæv. Hjemme i Jylland går Sonjas søster rundt og vil ikke tage telefonen, men Sonja er en fighter. Det har hun altid fået at vide, og en dag får hun endelig samlet mod til sig og beder om at skifte kørelærer. Kan man for fanden ikke bare lære at køre bil?
Enden på verden som vi kender den  af Erlend Loe

Verden er af lave og på vej mod enden, det tror i al fald Doppler, som vendte civilisationen ryggen og flygtede ud i vildmarken for flere år siden.Efter at have vandret rundt i de svenske skove, kommer han i tanke om at han har kone og børn og forsøger nu at komme tilbage til familien.Han anbringer elgen, Bongo, i en pension for hjortedyr og drager ind til Oslo. Han glæder sig til at se Solveig og ungerne igen, men hans gamle hus er blevet malet blåt! Også navnene på postkassen er forandret; hans eget navn er fjernet, og et nyt sat ind: EGIL HEGEL.Doppler tror, han har nået bunden, men krænkelserne er kun lige begyndt …

 

 

Champagnepropper

 
Da De Gyldne Laurbær blev uddelt forleden, sprang champagnepropperne endnu engang på Politikens Forlag. De Gyldne Laurbær gik nemlig til forfatter Jesper Stein for krimien Aisha, der udkom i november. Og det er langt fra den eneste gang, at forlaget har skålet med dygtige forfattere. 
 
Året begyndte nemlig særdeles overvældende med, at Puk Damsgård vandt Dansk Journalistforbunds Cavlingpris 2015 for vedholdende og velfortalt dækning af krigen i Mellemøsten og i særdeleshed for bogen Ser du månen, Daniel.  Puk Damsgård har for sine bøger også modtaget Fortællerprisen 2015 fra Publicistforeningen, Ytringsfrihedsprisen fra Jyllands-Posten 2011, Journalistprisen fra Den Berlingske Fond samt Læsernes Bogpris 2015.
 
Også forfatter Morten Pape, der debuterede med romanen Planen i 2015, har modtaget en pris; nemlig den prestigefyldte BogForums Debutantpris 2015.  Omdrejningspunktet i romanen er opvæksten i det socialt belastede boligbyggeri med det ligeså belastede ry – Urbanplanen på Amager.
 
I nonfiktion har Ulrik Langen fået Det Danske Kriminalakademis jurys diplom for sin formidling af ‘kriminelt’ historisk stof i bogen Tyven, der handler om manden, der stjal guldhornene. Tidligere i år fik samme bog Dansk Forfatterforenings faglitterære pris 2015, en pris Ulrik Langen modtog sammen med forfatteren Jens Andersen. Endelig er Tyven netop nu også nomineret til Årets Historiske Bog på historie-online.dk. Afstemningen lukker 19. marts. Du kan stemme her: http://www.historie-online.dk/nyt/boger/aaretsbog/bogstem_2015.htm
 
Tilbage i den skønlitterære genre har forfatterparret Jeanette Øbro og Ole Tornbjerg vundet Martha Prisen 2015. Martha Prisen blev uddelt for 27. gang og er læsernes egen pris. Prisen uddeles af Bog & idé og gives til den forfatter, som modtager flest stemmer fra de besøgende i Bog & idés butikker, på bog-ide.dk samt på Bog & idés Facebook-side. Øbro og Tornbjerg modtog prisen for deres roman Det norske job, der er forfatterparrets seneste bog i serien med psykologen og profileringseksperten Katrine Wraa.

Klide: Politikens Forlag

 

 

Uge 3 - 2016

Vingeskudt  af Erica Jong

VINGESKUDT er en morsom, hjerteskærende og smuk historie, om hvad der sker, når en kvinde modvilligt træder ind i sit livs efterår.Vanessa Wonderman er en smuk forhenværende skuespillerinde i tresserne, der balancerer mellem sine døende forældre, sin ældende mand og sin højtelskede, gravide datter. Selvom Vanessa opfatter sig selv som en lykkeligt gift kvinde, får fraværet af et aktivt sexliv hende til at føle, at hun mister noget, der er for værdifuldt til at ignorere.Derfor indrykker hun en sex-annonce på en hjemmeside, og det liv hun kender begynder at krakelere. Med hjælp og rådgivning fra sin bedste veninde, Isadora Wing, navigerer hun omkring i denne nye og ukendte verden, og hun begynder at spørge sig selv om det hun leder efter måske slet ikke er så langt væk.

Det kommer til at ske  af Lone Aburas

Hvis man har en dårlig barndom, kan man altid skrive autofiktion.Henrys barndom kan ikke blive værre. Hans mor spiller jævnligt død, hans far graver grave til hende ude i haven, og Henry skal genoplive hende med sit legetøjslægesæt – og den skønne skeløjede Alma ved det.Men det kan den: Hans mor drukner sig for real, hans far barrikaderer sig i soveværelset med et bjerg mælkechokolade og tv-serier, og al voksenkontakt er med overforstående lærere og psykologer – og Alma deporteres til Fyn. Kun vennen Adam er et lyspunkt, men er han ved at forelske sig i helt vildt irriterende Alice?Det er der, Henry tager fat i sin notesbog og begynder at hævne sig på virkeligheden.Det kommer til at ske - Lone Aburas' 4. roman - er en fortælling om at have en dårlig barndom og få succes på at skrive om den og derefter blive konfronteret med de mennesker, man skrev om, der ikke er tilfredse og vil hævne sig.

 

Uge 2 - 2016

Bogen om vores sterss af Steenn Thomsen

"Vi er ikke færdig som medarbejder og mennesker, fordi vi rammes af stress - vi er blodt ude af drift for en periode"

Bogen er skrevet i endnu forsøg på at råbe os alle op - at råbe dig op - inden du ligesom mig rammer bunden," siger Steen Thomsen og fortæller "Der er skrevet rigtig mange andre gode bøger om stress. Vi har alle vores måde at fortælle tingene på. Bogen om stress bygger på konkret erfaring, og erfaring er det, der skal til, for at nogen lytter. Det er min erfaring" Stressramte, deres pårørende, deres kollegaer og ikke mindst deres ledere, bør læse Bogen før, mens og efter stressen har taget fat. "Vi kan få nok så gode forklaringer og nok så megen viden, men det hjælper ikke, når man har glemt den. Derfor skal bogen gentages og repeteres - ikke mindst, når stressen sletter og reducerer din hukommelse," påpeger Steen Thomsen.

Uge 47 - 2015

Indenfor og Udenfor af Samuel Frederiksen

Samules bog er ikke fiktion, men en velskrevet fortælling om livets kamp.

Samuel bor i Hvalpsund, men deror skal vii ikke tro at dette er en bog der handler on egnsbeskrivelse af vores herlige område, næ nej det er en fortælling om at kæmpe for at finde sit ståsted i livet.
En fortælling om livet bag døren til "Frelsens Hær", en fortælling okm at stille krav til sig selv.
At bestige næste uovervindelige bjerge og slutteligt finde sit sande jeg og kærlighed.

Uge 43 - 2015

Den grænseløse af Jussi Adler-Olsen

Midt i sin sædvanlige hårdt tilkæmpede morgenlur med benene på skrivebordet i kælderen på Politigården, får Carl Mørck, leder af Afdeling Q, en opringning fra en bornholmsk kollega.
"Ja, undskyld, jeg forstyrrer dig, men måske har du lidt tid til at høre på mig."
Men Carl er afvisende, da han bliver klar over, at han er ved at blive prakket en ny sag på, og så bliver røret i den anden ende lige så stille lagt på.

Feriebørn af Jens Smærup Sørensen

Ny roman af Jens Smærup Sørensen - om børn og forældre, om barndommen, som man aldrig slipper fri af, om skæbne, om at finde ud af, hvem man er, og skabe sig et liv.Arne Beltoft bor på den gård, hvor han voksede op. Sommer efter sommer blev han som barn omgivet ikke alene af de københavnske feriebørn Freya og Thor, men også af et par piger fra nabolaget, Malene og Charlotte, der var stærkt tiltrukket af storbybørnene. Alle er de kommet til at spille en stor rolle i hans liv, som han med støtte i sine dagbogsnotater ser tilbage på og skriver om.Som medarbejdere, venner og kærester har de været med i det hele. Også når det ellers kunne ligne rene tilfælde, eller et resultat af fikse ideer, at han har opgivet at drive moderne landbrug, og at han er blevet præst, og at han er blevet brugtbilshandler.Nu har han fået øje på en ny vej i livet, som han er meget opsat på at følge. Men først må han overbevise sine nærmeste, få sine læsere med på den.

Alene i Paris af Jojo Moyes

Charmerende og hjertevarm miniroman fra bestsellerforfatteren Jojo Moyes, der tager os med på en romantisk weekend til byernes by.
Nell er 26 år og har aldrig været i Paris. Hun har heller aldrig været på weekend med sin kæreste. I det hele taget er hun ikke kendt for at være den mest eventyrlystne type, men det er det vist på tide at få lavet om på.
Nell arrangerer en romantisk weekend for to i byernes by, men i sidste øjeblik brænder kæresten hende af, og Nell beslutter noget impulsivt at tage af sted på egen hånd.
Alene i Paris møder Nell tjeneren Fabien, og sammen med Fabien og hans venner oplever Nell sit livs eventyr.

Selvfølgelig skal hun bo hos mig - om at bo med sin handicappede mor af Tina Bryld & Lotte Heise

Lotte Heise kunne ikke bære at se sin mor, Inge Heise, sygne hen på et plejehjem, efter at hun var blevet ramt af en blodprop med efterfølgende ekspressiv afasi. Derfor hentede hun sin mor hjem til Aarhus og et nyetableret bofællesskab med mor, datter og Lottes teenage-tvillinger. Det har ikke været uden personlige omkostninger for de tre generationer at bo under samme tag.Lotte Heise fortæller i ’Selvfølgelig skal hun bo hos mig’ om det bedste og det værste ved at flytte sammen med sin handicappede mor, om kampen for sin mors ret til og samfundets pligt til at give hende den hjælp, som hun har brug for, og om konsekvenserne for sig selv og sine drenge af det tætte fællesskab, der har varet i mere end tre år, men nu har fået en ende: Inge Heise er i foråret 2015 flyttet i sin egen, beskyttede bolig.

 

Uge 42 - 2015

Frysende våde vejbaner af Jan Sonnergaard

Vennerne dør. Ingen af ungdommens drømme blev til noget. Idealerne er et efter et forsvundet. Men en kvinde, en sommerhat, en kassekredit vender pludselig op og ned på det hele – med fatale konsekvenser.Frysende våde vejbaner handler om dem, der var unge dengang sort var det nye sort. Om kærlighed. Om venskab og svigt. Om livet i et velfærdssamfund under afvikling og om København, hvor man så let forulykker. Om en hovedkulds forelskelse. Om en tur til luksushoteller i Basel, Stuttgart og Strasbourg. Og om en pistol.

Uge 41 - 2015

Kvinden i toget af Paula Hawkins

"Kvinden i toget" er den internationale bestsellerthriller, der har taget verden med storm. Paula Hawkins' thriller er verdens hurtigst sælgende debutbog.
"Kvinden i toget" handler om Rachel, der følger den samme rutine hver morgen. Hun tager toget ind til London sammen med alle de andre pendlere. På ruten holder toget stille foran et bestemt hus og Rachel betrager det smukke unge par, der bor der. Hun fantaserer om dem, hvad de hedder, hvordan deres liv er. I hendes hovedet er parrets liv helt perfekt. En morgen ser Rachel noget dybt chokerende fra sit vindue i toget - og kort efter er kvinden forsvundet fra huset. Rachel kontakter politiet og begynder at blande sig i efterforskningen. Men kan politiet stole på Rachel som et vidne? Og kan Rachel stole på sine egne øjne?

Uge 38 - 2015

En ny tid af Ida Jessen

I 1904, i en tid med fremskridtstro og virketrang over alt i Danmark, kommer den unge lærerinde frøken Høy til Thyregod for at drive en friskole. Det er midt på heden, og byen er i sin begyndelse. Med sig har frøken Høy fire pelargoniestiklinger, optændingsbrænde og en dagbog, som hun ikke når at skrive meget i, før hun er opslugt af sit nye liv.Mere end tyve år senere finder hun dagbogen frem igen. Da ligger hendes mand, distriktslæge Bagge, for døden, og fru Bagge, der nu er blevet en moden kvinde, skal for alvor finde mening og kærlighed.Romanen er hendes dagbog.

Fifty Shades of Grey af E.L. James

Med denne trilogien har E.L. James gået sin sejrsgang igennem verden, og det er ganske enkelt fordi hun formår at give folk en spændende, kærlighedsfuld og vildt erotisk oplevelse.

“Fifty Shades. Fanget” er første bind i trilogien. Anastasia er litteraturstuderende og ender tilfældigvis med at få en hurtig tjans ved universitetsbladet. Hun vælter bogstavligt talt ind i Christian Greys verden, da hun skal interviewe ham, og det skal vise sig at udvikle sig til en forvirrende, frustrerende og vanvittig forelskelse i en mørk, gåde- og magtfuld mand.

Lidenskab og begær blusser op mellem parterne, men da smukke Christian Grey gerne vil introducere Anastasia til sin mørkere erotiske side – som indebærer en kontrakt om et S/M-forhold – bliver hun i tvivl. Kan hun lide at lade sig undertrykke af en mand? Tør hun?
Med “Fifty Shades. Fanget” berøres mange af menneskets sider og lidenskab er i fokus. Den er underholdende, spændende og tryllebindende fra første færd.

Uge 37 - 2015

Højlandet -roman af Steinar Bragi

To par i 30’erne og en hund er taget på udflugt i den islandske ødemark, gennem den sorte sandørken mod højlandet. Egil og Ravn er barndomsvenner, og de har deres kærester med, Anna og Vigdis. De kører i tæt tåge, kommer væk fra vejen og pludselig braser deres jeep ind i et stort hus. Husets beboere – to ældre mennesker – giver dem tøvende husly for natten. De to gamle opfører sig i det hele taget sært og låser huset omhyggeligt, som om de frygter noget ude i mørket. Det er der gode grunde til.

Mit navn er Lars Juhl og jeg har fucket mit liv op - af Lars Juhl & Steffen Stubager

"Mit navn er Lars Juhl, og jeg har fucket mit liv op" er et anderledes portræt af skibsrederen og millionæren Lars Juhl, der var nødt til at falde død om, før han tog sit liv op til revision.

Bogen er et ærligt og gribende portræt af erhversmanden Juhl, der tjente millioner, havde 45 skibe, havde kontorer på seks kontinenter, købte en hær af dyre biler og forkælede sin kone med fuldblodsheste. Men en dag faldt han død om på stuegulvet. Han overlevede, hvilket fik ham til at se virkeligheden i øjnene. "Mit navn er Lars Juhl, og jeg har fucket mit liv op" er en universel fortælling om bagsiden af medaljen, om grådighed og om at glemme livets værdi i jagten efter penge og succes.

Det store spring - af Jojo Moyes

"Det store spring" handler om to mennesker, der umiddelbart ikke har noget til fælles, men som får stor betydning for hinandens liv.
Pigen Sarah vokser op hos sin kærlige, men strenge morfar i et fattigt hjørne af London. De har begge en stor passion for heste og under en af byens gamle jernbanebroer, står deres hest Boo i en stald. Morfaren træner Sarah og Boo op i den ædle ridekunst, som han selv lærte som ung i det franke rytterkorps Le Cadre Noir.
I en rigere ende af London bor den succesrige børneadvokat Natasha sammen med sin charmerende eksmand indtil deres hus bliver solgt. Hendes liv ramler sammen omkring hende, da det viser sig, at hun måske har begået en stor fejl i sit arbejde.
Skæbnen bringer Sarah og Natasha sammen i "Det store spring" og deres veje krydses akkurat som Sarah mest behøver hjælp og Natasha har brug for at gøre noget godt.

Purity af Jonathan Franzen

I PURITY, fortæller den prisvindende amerikanske forfatter Jonathan Franzen historien om den unge kvinde, Purity Tyler, der leder efter sin far, som hun aldrig har mødt. Rejsen bringer hende i kontakt med en karismatisk hacker og whistleblower, og samtidig skal det vise sig, at hendes eget familiemysterie sender tråde fra nutidens USA til Sydamerika og Østtyskland før Berlinmurens fald.Franzen behandler store temaer som seksualpolitik, kærlighed og forældreroller. Som i KORREKTIONER og FRIHED skaber han troværdige karakterer, hvis liv vi som læsere bliver fuldkommen opslugt af, men stilistisk set udgør denne roman dog et nybrud for Franzen. Den overbevisende nutidsrealisme bliver som altid fuldt udfoldet, men samtidig bliver den her suppleret med en fabulerende og drømmeagtig kvalitet med næsten mytologiske undertoner.PURITY er en episk slægtsroman om familie-, stats- og forretningshemmeligheder, der forbinder og påvirker mennesker på uforudsete måder. Bogen udkommer på engelsk i september 2015 – samme måned som den udkommer på dansk.

Uge 36 - 2015

Hjertets dannelse af  Erling Jepsen

I den sønderjyske landsby Bramstrup står man sammen. Her vogter man over enhver bevægelse og forskydning i landskabet, ikke mindst når det gælder grænsen til Tyskland, hvorfra der kan indfinde sig både det ene og det andet, alt sammen forbundet med fare for byen og hele landsdelen.Det private grænseværn under ledelse af byens absolutte spidser spiller en i egen overbevisning stor stabiliserende rolle, og der er ting, man ikke taler om, fx Sigvarts gård lidt uden for landsbyen, hvor der opholder sig et antal kvinder af uvis oprindelse, og hvor mange mænd har deres gang.En dag indlogerer Christian Boldrup sig på kroen. Han er historiestuderende og på rejse for at researche til sit speciale. Sammen med kroejerens datter forfølger han et spor, som de gamle kirkebøger har sat ham på, og snart må Bramstrup-borgerne konfrontere sig med spørgsmålet om, hvad det egentlig er, de står sammen om.

Dette skønne liv af Helen Schulman

Da den 15-årige Jake Bergamont får en seksuelt eksplicit video tilsendt fra en mindreårig beundrer, og derefter videresender den til en ven, bliver den delt på nettet i løbet af få timer. Den efterfølgende skandale truer med at ødelægge familien og underminerer dens fornemmelse af sikkerhed og samhørighed. En usikker teenager og et enkelt klik på computeren er alt hvad der skal til for at sætte familieidyllen over styr.

En anden sol af Ib Michael

Alexander er vokset op i troen på, at han er søn af en afdød bedsteborger nord for København; men på sit dødsleje fortæller hans mor ham, at hans far er en russer, der kom til Danmark under krigen.Alexander er ansat som forsker ved Københavns Univer­sitet, men da han får en stor og uventet arv, rejser han til Asien, hvor han møder den farlige og mystiske havkvinde Ichi. De forelsker sig i hinanden, og hun fører ham ud på en rejse under havet og ind i en verden, der er lige så spændende, som den er fantastisk: Her kan man kommunikere uden ord, her færdes man på kryds og tværs af køn og anden identitet, her spiller kæmpe­blæksprutter og en udødelig klassiker en fremtrædende rolle. Han rekrutteres til en hemmelig ubådsmission, hvor man har de mest avancerede teorier om vores trængte klode samt muligheden for dens overlevelse, ender med at flygte over hals og hoved – kun for at ramle ind i endnu flere farefulde oplevelser i andre verdensdele.Og ind i det er flettet den smukkeste kærlighedshistorie fra Alexanders ungdom, om hans forhold til barndoms-kæresten Benedikte med alle kunstnerdrømmene

Uge 22 - 2015

Fødselsdagsgaven af Sue Monk Kidd

En historisk roman, som foregår i South Carolina i begyndelsen af 1800-tallet. Sarah er det ottende barn i den velhavende familie Grimke, der bor i byen Charleston, hvor faren er plantageejer, jurist og dommer. Som det var normalt
for denne tid og dette sted, har familien husslaver, og på sin 11-års-fødselsdag får Sarah sin egen slave, Hetty, i fødselsdagsgave. Hetty er 10 år gammel, og fra den dag de to piger præsenteres for hinanden, låses deres skæbner
sammen. De har åbenlyst meget forskellige muligheder og rettigheder i samfundet, men samtidig lever de under ét fælles vilkår: både kvinder og sorte er underlagt manden, herren, ejeren. Følelsen af ufrihed og trangen til frigørelse
bliver deres fælles skæbne.

Biernes hemmelige liv - roman af Sue Monk Kidd

En dramatisk og rørende opvæksthistorie fortalt af Lily Owen, en begavet, men ensom hvid pige på 14 år, som lever et isoleret og trist liv på en ferskenplantage i South Carolina sammen med sin brutale far.
Lily har fået skyld for som fireårig at have dræbt sin mor ved et vådeskud, og hendes tanker kredser bestandigt om hende - hvad skete der egentlig?Lilys eneste ven er familiens sorte husholderske
Rosaleen, men den dag de sorte opnår stemmeret i USA, får Rosaleen bank, mens hun er i politiets varetægt. Sammen beslutter Lily og Rosaleen sig for at stikke af. De får et lift til Tiburon, hvor Lilys mor
stammer fra, og inviteres til at bo hos biavleren og prædikanten August. Her bliver de klogere på både biavl og livet, men en dag dukker Lilys far op. "Biernes hemmelige liv" er en underholdende
sydstatsroman om kærlighed og venskab, tab og bedrag - med raceuroligheder og kampen for borgerrettigheder ulmende i baggrunden.

Romantiske haver af Claus Dalby

Her i "Romantiske haver" viser Claus Dalby dig, hvordan man kan skabe en stor og smuk romantisk have og han bidrager med inspiration fra hele Europa.
Claus Dalby har besøgt haver i bl.a. Frankrig, Holland, England og Skandinavien og taget billeder af  dem - og det er ikke bare haver. De er smukke og romantiske og der er rig mulighed for at blive
inspireret, hvis man drømmer om sådan en.
"Romantiske haver" er en smuk bog, med smukke illustrationer, der prissætter alle årstider og som især fremviser roser i stor stil.

Uge 18 - 2015

Den smalle vej til det dybe nord af Richard Flanagan
 
"En symfoni af ømhed og kærlighed, en bevægende og kraftfuld historie, der fanger et livs vægt og bredde # Et mesterværk." - THE GUARDIAN ---- "Et klassisk stykke krigslitteratur af en forfatter i verdensklasse." - Washington Post ---- "En rystende smuk roman." - The Sunday Times ---- "En klassiker in spe." - The Observer ---- "Klar, episk og inderligt rørende." - Publisher's Weekly

Richard Flanagan vandt i 2014 Man Booker-prisen, den mest prestigefyldte litteraturpris i den engelsktalende verden, for Den smalle vej til det dybe nord.

Uge 15 - 2015

Eske Willerslev -  Han gør det døde levende af Kristoffer Frøkjær-Jensen, Eske Willerslev
 
Eske Willerslev er en berømt, dansk evolutionsbiologi og professor ved Københavns Universitet. Han er især berømt for sin forskning i forhistorisk DNA, og i sin jagt efter banebydende bevismateriale til sin forskning af menneskets ukendte fortid, har han oplevet lidt af hvert. "Eske Willerslev" er skrevet af videnskabsjournalisten Kristoffer Frøkjær, som med et lysende klart og farverigt sprog fører læseren gennem Willerslevs liv - og det er ikke så lidt, der er sket i det liv.

"Eske Willerslev" er en spændende biografi om en genial, kompromisløs og hårdtarbejdende forsker, der bl.a. har været optaget i en indianerstamme, og som har skabt overskrifter i medier verden over.
 
Men altså... af John Cleese
 
Vi kender ham fra Monty Python, Halløj på badehotellet, Fisken de kaldte Wanda og meget, meget andet - men hvem var John Cleese før vi så ham på tv-skærmen? Hvordan mødte han første gang sin skrive- og Python-makker Graham Chapman? Hvad er hans holdning til at stå på vandski? Og havde han virkelig en hamster, da han studerede på Cambridge?
"Men altså..." giver dig svar på dette og meget andet, når den succesfulde britiske komiker og skuespiller John Cleese (f. 1939) deler sin livshistorie med en god dosis humor og selvironi.
"Men altså..." er den vellidte komikers beretning om sin barndom i efterkrigstidens England, om dannelsen af Monty Python og om sit omskiftelige liv som manuskripforfatter og skuespiller.
Lykken er is af Anne au Chocolat & Maja Ambeck Vase
 
I dagens Danmark er det muligt at købe sig til is i alle afskygninger, men selvom man nærmest kan købe, hvad maven har lyst til, så findes der ikke noget sjovere og hyggelige end at lave sin egen is. Hjemmelavet is smager vidunderligt og kan varieres akkurat, som man ønsker det. "Lykken er is" er bogen til dem, som elsker is og som ønsker at eksperimentere i eget køkken.

fra uge 13

Mit liv - min vej!  af Signe Adams

 Denne bog er en personlig og åbenhjertig beretning om Signe Adams’ spirituelle og fysiske rejse gennem livet, og om hvordan en alvorlig kræftsygdom bliver et vendepunkt i hendes tilværelse. Fortællingen giver læseren indblik i og håb om, at det er muligt at komme videre herfra med nye... Læs mere værdier, prioriteringer og en anden tilgang til livet, når man lytter, mærker efter og tør tage ansvaret for sig selv, sin egen krop og dermed sit eget liv

Brød og kager - Kærlighed til hjemmebag af Trine Hahnemann

 Det er populært at bage, og det er der en grund til: Der er et væld af muligheder for at lave lækre ting og sager året rundt, og hvorfor ikke gribe dem?
"Brød og kager" er skrevet af Trine Hahnemann og hun kommer i denne kogebog rundt om en lang række bagte lækkerier. Med d... Læs mere enne kogebog er det let at komme til at holde af at bage; forfatteren deler nemlig sine bedste nordisk-inspirerede opskrifter på brød og kager med os. Lige meget hvad årstid og måltid du skal bage til, så vil du kunne finde opskrifter og inspiration i denne bog

Altid har jeg længsel – Erindringer af Trille Nielsen

De fleste kan huske Trille, enten fra 70´ernes musikscene eller fra børne-tv. De fleste har hørt om sangen om øjet, som bevirkede, at DR blev politianmeldt for blasfemi. Og de fleste opfatter Trille som en af kvindebevægelsens centrale skikkelser. Derimod er der ikke så mange, der er ... Læs mere klar over, hvorfor Trille pludselig trak sig fra rampelyset og holdt op med at spille musik, og de færreste har hørt Trilles egen version af forholdet mellem hende og feminismen. En bog om barndom, ungdom, musik, mænd, depression, forældreskab og om altid at længes efter noget andet, noget større, noget bedre.

fra uge 12

Fuck, en lækker røv  af Susanne Staun

 Du bliver NØDT til at lade dig redde af "Fuck, en lækker røv", hvis du også har fået sproget galt i halsen. Har du svært ved at sætte komma? Føler du dig som en nøgen sprogbruger uden redskaber til at skrive og formulere dig korrekt?
Alt det du ikke lærte i folkes... Læs mere kolen, det kan du lære nu! "Fuck, en lækker røv" er sjov, brugbar og en utroligt hjælpende hånd til dig, der gerne vil fremstå seriøs i fremtiden og blandt dine medmennesker! Forfatter Susanne Staun lærer dig at blive lækker på skrift og straks ser alting lysere ud!

fra uge 11

Claus Dalbys forår af Claus Dalby

I sit vinteropvarmede drivhus tager Claus Dalby forskud på foråret. Herinde spirer løgvækster i krukker og skåle, men de stadig sover i haven. Forårsstemningen stiger i takt med alle de skønne buketter, Claus Dalby binder. Mens den populære havemand venter på havens store flor, bruger..
Læs mere
han blomster fra Grønttorvet, blomsterhandleren og naturens vilde hegn. Bogen beskriver og giver ideer til et væld af buketter og stillebener, og blomsterne præsenteres på udsøgt vis i vaser, kander og andre former for kunsthåndværk og loppefund. Med smittende entusiasme giver Claus Dalby inspiration og brugbare tips til en rigdom af skønhed! Bogen er den anden i en serie om årstiderne. Den første hed ´Claus Dalbys jul´.

fra uge 10

Behøver det at være så indviklet? - refleksioner over skat af Peter Loft

 Peter Loft, der tidligere var departementschef i Skatteministeriet, giver her sit bud på, hvorfor det danske skattesystem er skruet sammen, som det er. Loft fortæller om de skatter og afgifter, vi betaler, og gør rede for hvorfor skatteopkrævningen virker så uoverskuelig og komplicere... Læs mere t. Med Lofts bog bliver man klogere på skat og får indblik i, at der måske er en grund til, at det er så indviklet.

Ivan Iljitjs død af Lev Tolstoj

 "Ivan Iljitjs død" er en kort roman fra 1886 af den russiske forfatter Leo Tolstoy. I romanen følger vi Ivan Iljitjs, som efter mange år i provinsen endelig får det job, han ønsker, i hovedstden Skt. Petersborg. Ivan flytter ind i en ny lejlighed med sin kone og sammen går de igang me... Læs mere d at finde sig til rette ligesom de andre russere. Da Ivan skal hænge et billede op, slår han sig slemt og således bliver det starten på en livslang sygdom. I "Ivan Iljitjs død" følger vi den døende mand, der er rædselsslagen for sin egen død. 

En affære i Paris af Robert Goddard

Spændingsroman, som foregår i 1919: Verdens øjne hviler på Paris, hvor statsledere, diplomater og politikere er samlet for at diskutere skæbnen for den halvdel af verdens nationer, som lider under eftervirkningerne fra den verdensomvæltende Første Verdenskrig.En horde af journalister,... Læs mere spioner og medløbere er også samlet i byen, og den sidste ting i verden det britiske diplomati har brug for i denne situation er en skandale. Så da sir Henry Maxted under mystiske omstændigheder falder ned fra taget af den bygning, hvor hans elskerinde bor, er deres første indskydelse at hemmeligholde alle mistænkelige aspekter af denne begivenhed. Men sir Henrys søn, James ’Max’ Maxted, har andre planer. Han beslutter sig til at finde ud af, hvordan og hvorfor hans far døde, også selvom det betyder, at indtrykket af harmonisk ro, som forhandlingsdelegationen har arbejdet hårdt for at opretholde, forstyrres.Flere lande kæmper for at opnå en plads i historiebøgerne, og i en by, hvor der er så meget på spil, er det svært at kende forskel på venner og fjender. Max vil snart opdage, at hans jagt på sandheden vil trække ham ind i et mørke, hvor han mere end nogensinde før har brug for at kende sine venner.

fra uge 8

Øst for Suez - en rejse med Mærsk - og gennem livet af  Kristen Bjørnkjær

ØST FOR SUEZ beskriver en rejse, som digteren og journalisten Kristen Bjørnkjær foretager med det gode skib Edith Mærsk. Rejsen fører ham til det fjerne Østen og undervejs til en række havne, hvor der bliver anledning til at reflektere over skiftende kulturer og samfundsformer.
Under sejladsen møder vi også den farverige internationale besætning og hører en række personlige beretninger om besætningsmedlemmerne.
Sideløbende med sørejsen beskrives en rejse i erindringen - fra barndommens Aarhus over de sagnomspundne tressere og halvfjerdsere og frem til i dag. Det er en rejse, hvor der ikke blot bliver anledning til at konfrontere fortidens analoge landsby med den moderne ’global village’ – men også til at tage en række indgroede holdninger og synspunkter, der deler vandene, op til revision.
 

 

fra uge 5

Hende du forlod af Jojo Moyes

Fortællingen om to unge kvinder, adskilt af et århundrede, der begge er parat til at kæmpe for det, de elsker – for hver en pris.Frankrig 1916. Kunstmaleren Édouard Lefèvre har forladt sin kone Sophie for at kæmpe ved fronten. Hjemme i St Péronne kæmper Sophie for at drive hotellet . Coq Rouge sammen med sin søster trods fødevaremangel og den trykkede stemning, der hersker i den lille tyskbesatte by. Da den tyske kommandant i byen kaster sin kærlighed på et portræt, Édouard har malet af Sophie, øjner hun en mulighed for en genforening med Édouard - vel at mærke hvis hun er villig til at sætte sit liv, sin familie og sit gode navn og rygte på spil.Næsten hundrede år senere hænger Sophies portræt hjemme hos Liv Halston. Billedet har Liv fået af sin afdøde mand, David, og det minder Liv om deres kærlighed og den korte tid, de fik sammen. Men hvad Liv ikke ved, er, at hun ikke er den eneste, billedet betyder noget for.

fra uge 46

Krukke -  En biografi om Suzanne Brøgger af Louise Zeuthen

Beskrivelse: Med fri adgang til et kolossalt brev- og dagbogsmateriale, som hidtil har været lukket, har Louise Zeuthen skrevet en biografi om de første 40 år af Suzanne Brøggers... Læs mere spektakulære liv. Hovedvægten lægges på forholdet til den egocentriske mor, til den franske diplomat, der prædikede om seksualitetens frigørende kraft - og praktiserede sin ideologi - og på Brøggers debut, der indeholder alle de temaer, der udfoldes i det senere forfatterskab. En medrivende, velskrevet, indfølt, provokerende og solidarisk skildring af en af nutidens mest betydende danske forfattere

fra uge 45

Onklerne – og deres fruer af Jane Aamund

Jane Aamund har med "Onkler - og deres fruer" skrevet en virkelig munter og interessant erindringsroman, som tager sin læser med tilbage i tiden.
"Onkler - og deres fruer" handler om en lang række forskellige onkler og deres fruer, men mest af alt handler bogen om mænd og kvinder - fra en helt anden tid. Kønnene beskrives med humor og har hver sine karakteristiske træk - I denne roman er en mand en mand, og en kvinde er en kvinde; men man skal ikke lade sig snyde!
Endnu en genistreg fra Jane Aamunds forfatterskab.
 

Askeblomster  af Patrick Modiano

Patrick Modiano er en fransk forfatter, som her i 2014 er blevet tildelt Nobelprisen i litteratur. "Askeblomster" er hans historie om Paris og hans skildring af den by, som er af stor betydning for ham. I "Askeblomster" fortæller Patrick Modiano om det syn, de følelser og de fornemmelser, som han ser, mærker og oplever en søndag aften, hvor han går en tur i byen. Mange steder i byen vækker minder, som Patrick Modiano på en livsbekræftende måde fortæller os om i sine skildringer, i sine historier og i sine fortolkninger af livet.

Ulysses  af James Joyce

Dette er en ny dansk oversættelse af Ulysses. “Ulysses” er fortællingen om James Joyce og bygger på hans meget personlige oplevelser. Oplevelser som han lader Stephen Dedalus og Leopold Bloom opleve den 16. juni 1904 i Dublin. Stephen er en ung skolelærer og Leopold Bloom er en jødisk annoncesælger.
Deres færden gennem Dublin by giver et indblik i deres adfærd og deres tanker. Den 16. juni 1904 kaldes nu Bloomsday og fejres hvert år af Joyce-fans verden over.
“Ulysses” er et meget velkendt hovedværk i modernistisk litteratur og den mest kendte af James Joyces romaner.
 

 

fra uge 35

Den endeløse sommer af Madame Nielsen

"Den endeløse sommer" er Madame Nielsens forførende skæbneroman om en gruppe af vidt forskellige mennesker, som alle kolliderer i kærlighedens hensynsløse spil i en sommer, som aldrig syntes at ende. Romanen er skrevet i så interessant et sprog, at man henføres og fanges af sætningerne, der er så lange, at de skal læses flere gange, for at blive forstået - dette er charmen og det fængslende, som Madame Nielsen uden tvivl mestrer til det fuldeste.

Temaet i "Den endeløse sommer" er tiden. Tiden som byder på kærlighed, forelskelse, livet, ungdommen, det uskyldige, det skyldige og det syndige.
 

Levende og døde i Winsford  af Håkan Nesser

Nogle gange er det en god ide bare at sætte den ene fod foran den anden uden at se sig tilbage. Fortiden kan bære rundt på nogle minder, som ikke er værd at huske tilbage på og i “Levende og døde i Winsford” kan du læse om en kvinde, som netop ønsker at starte forfra på sit liv.
Selvom man har gjort op med sig selv, at man bevæger sig fremad, at man er klar til at leve sit liv anonymt og med ingen andre end sin hund, kan det nogle gange ske, at fortiden ikke ønsker at forblive glemt. Kan kvinden overhovedet starte forfra?

Den Kongelige Egyptiske Automobilklub  af Alaa al-Aswany

Alaa al-Aswany er en egyptisk forfatter, hvis bøger har fået stor succes verden over. I "Den Kongelige Egyptiske Automobilklub" inviterer han dig indenfor hos en helt almindelig familie bosat i Cairo og en klub, Automobilklubben. Vi følger familien alt imens de oplever fantastiske, sørgelige, dramatiske, sjove og elskelige ting og mere uudtalte ting som stærke følelser og seksuelle hændelser. "Den Kongelige Egyptiske Automobilklub" finder sted under de sidste år af den britiske besættelse. Et tidspunkt hvor de første bilejere er rige europæiere og hvor "Den Kongelige Egyptiske Automobilklub" kun er for europæere.